YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Da Herrested var kongens købstad

Selv små sogne kan have stor ret. Således havde Herrested i middelalderen en særlig vigtig rolle, da middelalderens konger gav byen købstadsprivileger. Museet har lige nu stor fokus på den spændende lokalhistorie i Nyborg Kommune, og Museumsdirektør Erland Porsmose har skrevet en klumme om Herresteds storhed – og fald.

Østfyns Museer er ved at kortlægge kulturarven i samtlige sogne i Nyborg Kommune i forbindelse med Kulturarvsmasterplanen for Nyborg Kommunes Landdistrikter og Centerbyer. Det betyder indsamling af data og historier, en folder om hvert sogn, dialogmøder med borgere – og til sidst en bog der samler det hele.

Herrested er præcis sådan et sogn, som museets medarbejdere har arbejdet med i forbindelse med den lokale kulturarv, og hertil knytter der sig en særlig historie. Kong Christoffer 1. udstedte nemlig i 1258 købstadsprivileger til byen, og det har Museumsdirektør Erland Porsmose skrevet en klumme om til Lokalavisen Nyborg. Den kan du læse nedenfor.

KLUMME: En hel perlerække af middelalderkonger gav Herrested en særlig status. Men så var det også slut.

I kraft af forbedrede redskaber og dyrkningsformer kunne middelalderens bonde ikke blot skaffe mad til sig og sine.

Han kunne også pålægges afgifter og skatter til kronen, kirken og herremændene, og ofte var der også et lille overskud, der kunne handles og omsættes til fornødenheder som salt og klæde.

Omsætningen var dog begrænset, og kongen forsøgte derfor at styre handelen ved at give enkelte steder købstadsrettigheder, og dermed monopol på handel og håndværk.

Helst skulle bønderne ikke bevæge sig mere end to mil (15 kilometer) til en sådan købstad, hvor de på byens torv skulle sælge deres varer, og samtidig gøre deres indkøb hos byens købmænd eller håndværkere.

De fleste købstæder, som for eksempel Nyborg og Svendborg, blev lagt ved kysten fordi skibstransport var meget billigere end landtransport.

De få købstæder, der lå inde i landet, eksempelvis Slagelse, fik i stedet lov til at tage mere for deres varer end søkøbstæderne. Det gjaldt for eksempel øl!

Særlige privilegier
På Fyn var Herrested en sådan landkøbstad med privilegier på handel og håndværk og egen bytings-domstol.

Allerede i Valdemar Sejrs jordebog fra cirka 1230 optræder Herrested som kronens ejendom, og det var da også Valdemar Sejr, der gav Herrested de første købstadsprivilegier.

Det skete omtrent samtidig med, at kongen også opførte Nyborg Slot.

Nu var systemet sådan, at privilegierne var kongens personlige gave til den enkelte købstad, så hver ny konge skulle bekræfte (og helst forøge byens privilegier), og det gjorde de følgende konger da også.

Herrested fik således i 1258 bekræftet sin købstadsstatus af Kristoffer I., i 1270 af Erik Klipping og i 1288 af Erik Menved. I 1320 bekræftede Kristoffer 2. privilegierne, disse blev fornyet af Valdemar 3. i 1327 og af Valdemar 4. Atterdag i 1353.

Købstadsprivilegierne blev derved givet til Herrested af kort sagt hele den perlerække af middelalderkonger, vi også kender fra Nyborg Slot.

Fra købstad til landbirk
Men herefter var det slut! Da Erik af Pommern i 1415 bekræfter de tidligere bytings-rettigheder i Herrested, nævner han ikke købstadens privilegier. Derimod siges det udtrykkeligt, at Herrested nu er et ” land-birk”, hvor bønderne har deres egen lokale birketings domstol og således ikke hører under herredstinget.

Dette var givetvis den sidste rest af købstadsrettighederne, for kongen forbeholder sig endvidere al hoveritjeneste, skatter og afgifter af bønderne til Nyborg Slot.

Hvad gik der galt for Herrested? Måske var det de voldsomme pestangreb, der ramte landet i 1350 og frem. Faktisk så voldsomme, at Valdemar Atterdag i 1354 på Nyborg Slot eftergav alle døds og legemsstraffe på de dømte forbrydere, eftersom der nu var stor mangel på arbejdskraft i riget.

Netop Herrestedområdet blev hårdt ramt af tilbagegangen med flere nedlagte landsbyer og en mangel på ressourcer, der gjorde, at man – hvad der siden hen er helt uhørt – brugte den lavt rangerede havre såvel til brød som øl på grund af mangel på byg og rug.

Men det er også ved samme tid, at Kerteminde, som den sidste by på Fyn, får sine købstadsrettigheder i 1413, og således på sin vis afløste Herrested. At der alligevel manglede en handelsby i indlandet, blev så siden Ørbæks held.

Du kan læse meget mere om Nyborg Kommunes Kulturarvsmasterplan her

I dag er det blot den markant store kirke i Herrested, der vidner om den tidligere købstadsstatus. Foto: Østfyns Museer

Klummen er skrevet af Museumsdirektør Erland Porsmose og udgivet i Lokalavisen Nyborg 31. august 2022.