Udbudsfasen for Nyborg Slot-projektet er afsluttet

jun 2, 2026

Udbuddet af alle entreprise- og anlægsarbejder til Nyborg Slot-projektet er afsluttet, og projektet kan dermed gå ind i næste fase.

Slots- og Kulturstyrelsen har modtaget tilbud på alle entreprise- og anlægsarbejder i forbindelse med opførelsen af en ny udstillingsfløj, en ny ringmur, en ny slotsbro samt forhøjelsen af det eksisterende vagttårn. Desuden omfattede udbuddet etableringen af en slotsplads og landskabsarbejder på Slotsholmen.

Styrelsen har evalueret samtlige tilbud, og projektets styregruppe har godkendt det samlede licitationsresultat. I løbet af sommeren vil der blive indgået aftaler med de relevante parter, og bygningsarbejderne forventes at kunne gå i gang i slutningen af sommeren 2026.

Om Nyborg Slot-projektet

Nyborg Slot-projektet indebærer byggeri af en ny museumsfløj, en ringmur, en ny slotsbro og forhøjelse af det eksisterende vagttårn, så det genopstår som en udkigspost mod Storebælt. Projektet har til formål at skabe bedre tilgængelighed samt synliggøre og formidle den unikke kulturarv ved Nyborg Slot og slottes centrale rolle i Danmarks historie.

Byggeprojektet forventes at være afsluttet i 2028.

Projektet støttes af Kulturministeriet, A.P. Møller Fonden, den filantropiske forening Realdania og Nyborg Kommune og er udviklet i samarbejde med Østfyns Museer.

Kilde: Slots- og kulturstyrelsen

Relateret indlæg

Da sodavand var sundt

Da sodavand var sundt

I dag er der vist ingen, der forbinder sodavand med sundhed. Tværtimod: I supermarkederne er sodavand placeret op og ned af øl, chips og slik. Sodavand hører til de syndige tilføjelser, når indkøbskurvens bund først er fyldt med artige gulerødder, rugbrød og fedtreduceret letmælk.

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!