Kultur for alle
Social bæredygtighed på Østfyns Museer.
På Østfyns Museer mener vi, at kultur er for alle, og derfor er det også vigtigt at have kulturtilbud, der er skræddersyet forskellige målgrupper. Nedenfor kan du læse om vores forskellige forløb.
Kultur på Recept
Fra 2016 til 2019 tilbød Østfyns Museer borgere med let til moderat stress, angst eller depression at deltage i Kultur på Recept – et projekt støttet af Sundhedsstyrelsen, hvor deltagerne deltog i et 10 ugers fastlagt gruppeforløb med kulturaktiviteter to-tre gange om ugen. På Østfyns Museer tilbød vi forløb på både Nyborg Slot/Borgmestergården og Johannes Larsen Museet.
Borgere med Demens
I 2023 var Østfyns Museer med i et projekt, der handlede om at tilbyde demensvenlige kulturtilbud. Projektet var finansieret af Socialstyrelsen og skulle sikre demensvenlig formidling af kultur og historie på pleje- og dagcentre. Udover Østfyns Museer deltog 21 andre kulturinstitutioner i projektet. Efterfølgende deltog flere af medarbejderne på Østfyns Museer i et kursus og fik titlen som demensven. I 2025 fik museet midler fra Slots- og Kulturstyrelsen til et projekt om lokal formidling til borgere med demens. Projektet sker i samarbejde med Langelands Museum.
Vi tilbyder følgende forløb til borgere med demens:
Kultur på hjernen: Borgere besøger et af vores museer og deltager i et særligt tilrettelagt forløb.
Besøg på pleje- og aktivitetscentre: En formidler kommer ud til plejecenteret, hvor borgerne føler sig trygge.
Demensvenlig Festival: Særlige forløb til Danehof Middelalderfestival og Jul i den Gamle Kongeby
Demensvenlig kultur på aktivitets- og plejecentre: Aktivitetskurv med kulturhistoriske genstande, der kan stå på centrene, så frivillige kan bruge dem i hverdagene.
Demensugen: Hvert år siden 2018 er uge 19 blevet markeret som en særlig uge, dedikeret til demensområdet.
Besøg på Tryllebjerget – H.C. Andersen Børne og Ungehospital
Johannes Larsen Museet og Nyborg Slot besøger hospitalet og formidler historie i børnehøjde til indlagte børn.
Klub 17 – Voksne med senhjerneskade og hjernerystelse
Her tilbyder vi foredrag og formidling – efter ønske om særlige emner.
Gæster med autisme på Borgmestergården
Vi har udarbejdet en guide, der kan hjælpe gæster med autisme og deres pårørende før og under deres besøg på Borgmestergården. I præsentationen kan man forberede sig på museumsbesøget og på de ting, man vil møde.
Nyborg Heldagsskole
Tæt samarbejde med Nyborg Heldagsskole, hvor der udvikles undervisningstilbud til børn og unge.
Plads til alle – forløb i forbindelse med udstillingen Fritz Syberg. Livet vil!
Til udstillingen på Johannes Larsen Museet i 2024 er der bevilliget fondsmidler til et formidlingsforløb for familier og unge. I forløbet stifter man bekendtskab med Fritz Syberg og prøver selv den udøvende kunst. Forløbet henvender sig til familier og unge, der ønsker at kende bedre til museet, men som muligvis ikke har haft muligheden for det før. Rekrutteringen sker i samarbejde med Plads til Alle, Kerteminde Kommune og er baseret på erfaringer og studier fra Kultur på Recept.
Presse
Læs DRs artikel om kulturtilbud for borgere med demens HER
Se DRs stories om Leif, der er ridder for en dag HER
Hør museumsinspektør Nicolai Knudsen i P4 Fyn, d. 11. september 2024 (tidskode 01:34, 02:03, 02:07) HER
580.000 til demensprojekt ved Østfyns Museer og Langelands Museum
PRAKTISK INFO
For mere info om vores forskellige forløb kontakt gerne:
Nyborg:
Museumsinspektør Nicolai Knudsen tlf: 23 96 85 82 /
mail: [email protected]
Kerteminde:
Museumsinspektør Gudrun Heltoft tlf: 51 29 87 40 /
mail: [email protected]