NYBORG SLOTS HISTORIE
Nyborg Slots betydning i Danmarkshistorien er ikke til at komme udenom. Det er i disse historiske rum, hvor konger og dronninger foretog afgørende beslutninger, at Danmark er blevet formet til det land, som vi kender i dag.
Slottet er under restaurering og lukket for publikum.
Slottets grundlæggelse
Nyborg Slots betydning i Danmarkshistorien er ikke til at komme udenom. Her kommer Nyborg Slots historie helt kort fortalt.
Nyborg Slot omtales første gang i skriftlige kilder i 1193. Takket være nye arkæologiske resultater ved vi nu, at anlægget stod færdig med voldgrave omkring i 1209/10. Det vurderes derfor, at slottet er bygget cirka år 1200 som en ringmursborg. Kernen i den bevarede paladsbygning er fra begyndelsen af 1200-tallet. Det store Vagttårn stammer fra omkring år 1300 og afløste et tidligere tårn i borgens nordøstre hjørne.
Første grundlov og sidste kongemord
Nyborg lå praktisk, midt i landet og ved vandet, og i 1200-tallet begyndte Kong Erik Klipping at benytte borgen som mødested til møder med rigets mægtigste mænd. Danmarks første grundlov blev således underskrevet af Erik Klipping i 1282 på Nyborg Slot. Da Erik Klipping siden blev myrdet, var det ligeledes på Nyborg Slot, at de formodede mordere i 1287 blev dømt fredløse for Danmarks sidste kongemord.
Middelalderens Christiansborg
Efter Erik Klippings død fortsatte Nyborg Slot med at være fast mødested for det, der kom til at hedde “Danehof”. Navnet Danehof blev tilsyneladende taget i brug i midten af 1300-tallet. Indtil da havde forsamlingerne mellem kongen og rigets “bedste” mænd heddet rigsforsamlinger eller hof. Her afgjordes spørgsmål vedr. domsforhandlinger, udenrigspolitik og stridigheder om kronens rettigheder. Op igennem 1300-tallet fortsatte man med at afholde Danehof på Nyborg Slot. Det var således også på Nyborg Slot, at 139 biskopper, rigsembedsmænd, rigsråder, ridder og væbnere i 1377 personligt gav deres fulde opbakning til Margrete 1.’s søn Oluf. Hermed var fundamentet for Kalmarunionen skabt. Det sidste Danehof i Nyborg blev afholdt i 1413.
Kongeslot i residensstaden
I 1525 blev Nyborg udpeget som landets første residensstad. Derfor begyndte man på store ombygninger på Nyborg Slot. Der blev indsat store, rundbuede vinduer i Vestfløjen, og i det indre fik flere af rummene geometriske mønstre på væggene og en særlig loftskonstruktion. I 1550’erne fulgte Christian 3. op med yderligere udbygninger og moderniseringer af Nyborg Slot. Slottet blev udvidet og forstærket for at kunne imødegå ny rækkevidde og styrke fra samtidens artilleri. Hvor middelalderborgens ydermure var op til cirka 1,25 m tykke, blev de forstærkede mure nu hele 3 m tykke!
Omkring byen og slottet blev desuden opført et voldanlæg, som blev yderligere udbygget i de følgende århundreder.
Efter kongerne
Under svenskekrigene i 1650’erne blev Nyborg Slot indtaget af svenskerne. Slottet blev som resten af byen og hele landet hærget af besættelsesmagten, som ikke efterlod sig meget, da de langt om længe drog hjem. Alt af værdi var bragt til Sverige som krigsbytte, og inventaret var blevet brugt som brænde i kaminerne. Det siges, at der overhovedet ikke var efterladt noget inventar, hvilket faktisk kan være sandt, eftersom man i dag ikke kender noget inventar, der oprindelig har stået på Nyborg Slot.
Efter krigen var kongen ikke længere interesseret i at opholde sig på det hærgede slot. Det resulterede i, at slottet blev overgivet til militæret, som rådede over det helt frem til 1913, hvor garnisonen flyttede fra Nyborg.
Slottet i garnisonstiden
Slottet blev nu benyttet til bl.a. tøjhus og kornmagasin. En del af skillevæggene forsvandt, og i kælderen blev der lavet store åbninger både i ydermure og skillevægge, sådan at man kunne køre rundt med vogne og kanoner dernede. I denne periode blev store dele af slottet revet ned. I 1670’erne blev det medtagne sydvestlige hjørnetårn revet ned, og i 1700-tallet fulgte det meste af syd-, øst- og nordfløjene. Vagttårnet blev reduceret til en lav, tom skal og indrettet til krudtmagasin, og den sidste rest af nordfløjen forsvandt i 1873. Stranges Tårn blev nedrevet i 1789, og i 1868 blev vægtergangen på Kongefløjen fjernet, for at tagkonstruktion kunne forenkles. Byggematerialerne blev genbrugt til arbejder på fæstningen og til restaureringen af Odense Slot. I midten af 1800-tallet opførte man to nye bygninger på Slotsholmen, der fungerede som værksteder for garnisonen.
Nyborg Slot bliver kulturarv
Da garnisonen forlod Nyborg i 1913, stod man tilbage med et gammelt, forfaldent slot. I 1916-17 blev slottet overdraget til Nationalmuseet. l Nationalmuseet hyrede arkitekt Mogens Clemmensen til at først at undersøge slottet og siden restaurere det.
Mogens Clemmensen var en dygtig restaureringsarkitekt, som undersøgte slottet nøje, før han gav sig i kast med selve restaureringen. Metoden var at iagttage bygningsarkæologiske spor, som så kunne rekonstrueres. Restaureringen af Nyborg Slot kom på finansloven, men desværre slap pengene op allerede i 1922, før restaureringen var færdig. Bl.a. blev det trappetårn, der skulle sikre adgangen til slottet aldrig opført.
Efter den ikke helt komplette restaurering blev slottet åbnet for publikum. Hele Nyborg Fæstning inklusiv Slotsholmen med bygningerne, slotssøen og voldanlægget blev fredet i 1918.
Fortællinger om Nyborg Slot
Slotsprojektet
Ny viden, bevaring og restaurering
Her omkring 100 år efter har Nyborg Slot atter gennemgået en tiltrængt restaurering, der skal sikre kulturarven for eftertiden og samtidig gøre formidlingen af historien tilgængelig for alle. I den forbindelse er der gennemført arkæologiske undersøgelser på borgholmen i perioden 2009-18. Undersøgelsen har givet masser af ny viden om borgens historie og udvikling.
Slotprojektet gennemføres af bygningsejeren Slots- og Kulturstyrelsen, men i tæt dialog med de to fonde, A. P. Møller Fonden og Realdania, Nyborg Kommune samt Østfyns Museer.
I hele projektet arbejdes der med at skabe en tæt dialog mellem gammelt og nyt med hensynet til det gamle som det altdominerende princip. Hovedfokus er på:
- Kongefløjen, der restaureres nænsomt.
- Ringmuren genopstår som rygrad for den nye nordfløj og i en mere frit fortolket form mod øst og syd, så den oprindelige ringmursborg tydeligt kan erkendes.
- Nybyggeriet er koncentreret på nordfløjens plads på en måde, så den oprindelige hoved struktur med vest- og nordfløj som de centrale
- byggefelter bibeholdes.
- Vagttårnet forhøjes, så det genopstår som en egentlig udkigspost mod Storebælt.
- Den oprindelige adgangsvej til borggården genopstår ved vagttårnets sydside og formgives med reference til det middelalderlige tvinger-anlæg. Adgangsbroen over voldgraven flyttes tilbage hertil. Herved genopstår også den oprindelige sammenhæng mellem borg og by, hvor Vagttårn og adgangsvej var placeret i direkte sammenknytning med turneringspladsen.
- Sammenhængen mellem slot og by styrkes med en bearbejdning af Christian 3.s turneringsplads, der i dag udgør byens torv, så også forbindelsen mellem slot og by gøres mere aflæselig.
På baggrund af en international arkitektkonkurrence har CUBO Arkitekter og JAJA Architects tegnet den nye tilbygning og forhøjelsen af Vagttårnet.
Restaureringen af Kongefløjen og Vagttårnet ledes af VMB Arkitekter. Formidlingsmæssigt udvikles de nye udstillinger i tæt samarbejde med Moesgaard Museum.
Læs mere om Slotsprojektet her.
Læs mere om Rigets Hovedstrøg, det historiske vejforløb fra havn til slot i Nyborg.
Nænsom og tiltrængt restaurering
I 2022 stod den gamle kongefløj stort set færdigrestaureret. Kom med indenfor i denne fine dronefilm. Filmen er lavet af Dreier og Co, hvis tømrere har arbejdet på 2. og 3. stokværk i Vestfløjen/Kongefløjen.
Afslutningsvis har byggeleder/droneoperatør Claus Schnor Mølgaard været en tur forbi slottet med sin drone, hvilket resulterede i denne film.
Nyborgs historie – kort fortalt
- 1193: Borgen Nyborg omtales for første gang i en bevaret skriftlig kilde.
- 1210: Nyborg Slot står færdigt som kongeslot for Valdemar Sejr. Omkring borgen anlægges en by, og Nyborg bliver sæde for landets nye parlament: Danehoffet.
- 1282: Danmarks først grundlov vedtages i Danehofsalen på Nyborg Slot.
- 1287: Til et Danehof på Nyborg Slot dømmes Marsk Stig og andre af rigets stormænd for mordet på Kong Erik Klipping.
- 1377: Ved et statskup på Nyborg Slot kåres den 6-årige Oluf som konge, og hans mor, Margrete 1., får magten over både Danmark og Norge. Den dansk-norske union bestod herefter til 1814.
- 1525: Det stadfæstes, at Nyborg skal være Danmarks første hovedstad. Nyborg Slot og by udbygges i de følgende årtier.
- 1534-36: Nyborg belejres og hærges hele to gange under borgerkrigen Grevens Fejde. Først af Christian 2.’s tropper og siden af Christian 3.’s.
- 1659: Slaget ved Nyborg bliver det sidste afgørende militære slag under de skæbnesvangre svenskekrige, der truede landets eksistens. Svenskerne må trække sig fra besættelsen af det nuværende Danmark.
- 1797: En bybrand hærger store dele af det centrale Nyborg, der efterfølgende genopbygges i den nyklassicistiske stil, som præger byens centrum i dag.
- 1808: Verdens første luftpostbrev bliver sendt med ballon fra Nyborg til Korsør.
- 1808: Nyborg besættes kortvarigt og ublodigt af spanske tropper under Napoleonskrigene.
- 1869: Nyborg Fæstning opgives som forsvarsværk.
- 1883: De første jernbanefærger indsættes mellem Nyborg og Korsør.
- 1897: Håndbold opfindes i Nyborg af den 24-årige skolelærer Rasmus Nicolaj Ernst.
- 1913: Garnisonen forlader Nyborg Slot og by.
- 1913: Nyborg Statsfængsel tages i brug som fængsel for ungdomskriminelle.
- 1930: De første bilfærger mellem Nyborg og Korsør indsættes.
- 1939: Nyborg Voldspil, der er Danmarks ældste friluftsteater, har sin første forestilling.
- 1998: Storebæltsbroen indvies, og der åbnes op for biltrafik. Allerede året før blev togforbindelsen taget i brug.
- 2010: Danehof genopstår efter næsten 600 års fravær – nu som en årlig historisk festival i Nyborg.
