Da sodavand var sundt

Klumme til Lokalavisen Nyborg af museumsinspektør Troels Malthe Borch.

I dag er der vist ingen, der forbinder sodavand med sundhed. Tværtimod: I supermarkederne er sodavand placeret op og ned af øl, chips og slik. Sodavand hører til de syndige tilføjelser, når indkøbskurvens bund først er fyldt med artige gulerødder, rugbrød og fedtreduceret letmælk. Men sådan var det ikke, da sodavandene først kom til Nyborg. Det var nemlig via apoteket.

Sodavandens oprindelse skal findes i dyrkelsen af helbredende kilder. Siden oldtiden har kildevæld været forbundet med sundhed og lindring, og i middelalderen valfartede man til hellige kilder. Overtroen sagde mange steder, at kildevandet mistede sin kraft, når det blev fjernet fra udspringet. Ved den historiske helligkilde Regisse Kilde ved Frørup har man derfor arkæologisk kunnet udgrave utallige glas- og potteskår, fordi traditionen foreskrev, at koppen, man drak af, skulle knuses efter indtagelsen af kildevandet. Ikke desto mindre finder arkæologerne også små ampuller af bly, hvori man har medbragt og opbevaret helligt kildevand.

Dyre dråber
De små blyampuller er på sin vis historiens første sodavandsflasker. For snart blev handlen med helligt vand sat i system, og fra de mest populære kilder i især Centraleuropa opstod en hel industri for aftapning og distribution af helbredende kildevand. Små flasker med vand blev transporteret over store afstande og solgt i dyre domme med løfter om helbredelse. I 1700-tallet begyndte tidens videnskabsfolk at interessere sig for det mirakuløse vand. For kunne der måske ligge en mere videnskabelig forklaring bag vandets helbredende kraft? Og ja: kemiske analyser viste, at kildevandet ofte indeholdte en buket af mineraler i varierende koncentrationer. Nu opstod også ideen om, hvorvidt disse dyre drikke ikke blot kunne fremstilles kunstigt. Men man kan ikke bare lægge et søm i et glas vand, røre rundt og dermed lave jernberiget vand. Så enkelt er det dog ikke. Til gengæld viste det sig, at tilførslen af kulsyre til vandet gør det nemmere også at få andre mineraler til at lade sig opløse. Man skabte kulsyre ved at tilføre natron – soda!til vandet. Selvom processen i dag foregår på en anden måde, kalder vi fortsat sødt, kulsyreholdigt vand for sodavand.

Fosforsur lerjord
I Nyborg åbnede en apoteker i 1890 en lille mineralvandsfabrik. Dermed kunne han imødekomme den stærkt stigende efterspørgsel på sodavand, også i Nyborg. Fra en annonce i Nyborg Avis ved vi, at fabrikken ud over mineralske vande også producerede limonader og såkaldt ”svensk sodavand”, som vistnok var en sød, rød sodavand.

Omkring år 1900 var der i alt 120 mineralvandsfabrikker fordelt i hele Danmark. Også i Kerteminde, og herfra er farmaceutens lille håndskrevne håndbog med opskrifter til produktion af forskellige mineralske vande bevaret. Fabrikken i Kerteminde åbnede allerede i 1885, og bogen med Compositioner til Medicinske Vande indeholder mere end 60 forskellige opskrifter, så vand fra berømte kilder i Europa kunne genskabes i lille Kerteminde. Her kan man læse, at Apollinaris-vand skulle tilføres “Svovlsur Natron”, at Vichyvand skulle tilføres “Arsensurt Natron” samt “Chlornatrium”, og at Pyrmont-vand skulle tilføres “Phosphorsur Lerjord”. Afhængig af skavank kunne lægen så ordinere et glas mineralvand til sine patienter.

Apollinaris og søde vande
Apollinaris er i dag blevet en samlebetegnelse for mineralvand, og nutidens producenter forholder sig sandsynligvis ikke til de oprindelige indholdsstoffer i vandet fra den berømte kilde, der blev opdaget i Tyskland i 1850erne og snart voksede til et af de meste besøgte kursteder i Europa. I Danmark kalder vi også sodavand uden smag og sødestoffer for danskvand. Måske var betegnelsen oprindeligt tænkt som modstykke til det søde svensk sodavand? I en bevaret regnskabsbog fra Nyborg-bryggeriet Carlsminde fra år 1942 opdeles sodavandene i henholdsvis søde vande og apollinaris. Af tallene fremgår det tydeligt, at det er de søde vande, der sælges mest af. Også i en tid, hvor sukker var rationeret.

I dag er indtaget af sukker steget kraftigt. Danske børn drikker i gennemsnit næsten, hvad der svarer til en gammeldags 25 cl-sodavand om dagen, noget deres bedsteforældre kun fik til fødselsdage. Nutidens sukkerrationering foregår via sundhedsmyndighederne løftede pegefingre. Det er interessant at tænke på, at sodavand, der startede med at være helbredelse og medicin, i dag forbindes med forhøjet dødelighed.

På Borgmestergården viser vi i øjeblikket udstillingen Sodavand og slik. Her kan man bl.a. se glasskår fundet ved Regisse Kilde, en blyampul fra middelalderen, den lille opskriftsbog fra Kerteminde og en sodavandsflaske fra Nyborg Apoteks mineralvandsfabrik.

Der er fri entré til udstillingen.

På denne flotte plakat fra Carlsminde Bryggeri forbindes de tre typer sodavand med champagne-agtige kvaliteter: læskende, friskende, sprudlende. Østfyns Museer.