Slaget der ændrede Danmarkshistorien

Klumme til Lokalavisen Nyborg d. 8. november Andrea Søbo Thorsen, praktikant ved Østfyns Museer.

Ved Landporten i Nyborg kan du i disse dage måske blive mødt af skolebørn med gummi-hellebarder og farverige skråbånd. De genskaber ”Slaget ved Nyborg”. Et afgørende slag, hvor en svensk besættelseshær omsider blev slået tilbage. Selv samme skolebørn kan takke slagets udfald for, at de har dansk og ikke svensk på skoleskemaet.

Slaget ved Nyborg er et af de blodigste slag i Danmarkshistorien. Det fandt sted lige uden for Nyborg den 14. november i 1659. Det var en skæbnestund for Danmark. Størstedelen af landet var besat af Sverige, og et andet udfald af begivenheden, ville have haft markante konsekvenser for os i dag. Derfor er det en vigtig historie at kende for Nyborgs skolebørn – og alle andre – i dag.

På kanten af ruin

Fra 1563 til 1720 var der ikke mindre end syv krige mellem Danmark og Sverige. Den store magtkamp blev startet af Frederik 2., som i 1560’erne forsøgte at tvinge Sverige tilbage i Kalmarunionen. På papiret vandt Frederik 2. måske den første krig, men Sverige kom ikke tilbage i unionen og i et forsøg for at betale for krigene, var begge lande tvunget til at låne penge. De skabte hver en kæmpe gæld, der førte dem til kanten af ruin. De efterfølgende krige havde samme resultat. Ingen af broderlandene lykkedes med at gøre sig selv til Nordens overherre. Som resultat af den lange rivalisering mistede begge lande i stedet deres status som europæiske stormagter.

Nordens magt knægtes

Slaget ved Nyborg var en del af den anden Karl Gustav-krig, som var navngivet efter den svenske konge Karl 10. Gustav. Krigen startede i 1658 da Sverige angreb Danmark og besatte størstedelen af landet. Et halvt år før havde Danmark mistet Skåne, Halland og Blekinge, men Karl 10. Gustavs ville fuldstændigt indlemme Danmark – og Norge – i det svenske rige og skabe ét stort nordisk rige. Op til slaget så dette ud til at lykkes. Men Slaget ved Nyborg satte endegyldigt en stopper for de svenske ambitioner.

Med hjælp fra polske, tyske og hollandske soldater, der var kommet Danmark til undsætning, slog den danske hær svenskerne og befriede Fyn. Danmark forblev selvstændig, selv om Skåne, Halland og Blekinge var for evigt tabt – sammen med de store skatteindtægter fra områderne. De to store flådenationer Nederlandene og England ville nemlig sikre sig, at Øresund ikke var underlagt ét rige, som kunne kræve told for passagen til Østersøen.

Enevælden indføres

Trods sejren Danmark var blevet slået helt ned, og landet stod stort set i ruiner. Da fred officielt blev indgået i maj 1660 blev det klart, at der var brug for ændringer i landet. Danmark havde en enorm krigsgæld, som uden skatteindtægterne fra Skåne var svær at betale. Rigsrådet og kongen kunne ikke blive enige om, hvad ændringerne skulle være, og Frederik 3. indkaldte derfor til stændermøde. Mødet resulterede i, at hele Danmarks regeringsform blev ændret.

I 1661 blev ”enevoldsarveregeringsakten” underskrevet af repræsentanter for adelen, gejstligheden og borgerne. Danmark blev et arve-kongedømme, i stedet for et valg-kongedømme. Det var den største ændring af magten i Danmark, siden Erik Klipping indgik den første håndfæstning på Nyborg Slot i 1282. Gennem håndfæstningerne havde adelen kunnet kontrollere kongen. Men med enevælden skulle kongen ikke længere tilpasse sig adelens krav. Kongen blev nu ene beslutningstager i landet. Først med demokratiets indførelse i 1849 fik Danmark en reform, der på ligeså grundlæggende vis ændrede samfundet.

Fyn blev fattig

Krigene havde ramt landet hårdt. I 1600-tallet var det normalt, at soldater blev betalt med, hvad de kunne skaffe langs krigsmarchen, og befolkningen havde pligt til at sørge for mad og drikke til dem. De mange år med krig gjorde, at det var svært for befolkningen at skaffe dette, så de måtte i stedet selv sulte.

Da Karl Gustav-krigene sluttede, havde der været soldater på Fyn i flere år. Da Karl 10. Gustav gik over de tilfrosne bælter i 1658 bragte han svenske soldater til øen, og på trods af at Slaget ved Nyborg tvang de svenske soldater væk, var der nu i stedet mange allierede soldater i Nyborg – og de var mindst lige så sultne og brutale, når det gjaldt plyndring.

Den sidste tid var krigens værste

Vinteren 1659-1660 var krigens værste, med en enorm mangel på mad. Det gjorde den udsultede befolkning meget modtagelige for sygdomme, og de polske tropper skulle have medbragt plettyfus. Det var en epidemisk sygdom, som ramte befolkningen hårdt. Gårde stod tomme, og der kom mangel på arbejdskraft til at dyrke jorden.

Det tog lang tid at genopbygge samfundet, men det tog ikke lang tid, før Danmark og Sverige var i krig igen. Kun femten år senere angreb Christian 5. atter Sverige, og først i 1720 kom der omsider varig fred mellem de to broderlande. Men på det tidspunkt var det for sent: Krigene havde ødelagt drømmen om en nordisk supermagt for begge parter.

Slaget udforskes fortsat

Den 14. november kl. 16-18 mindes vi Slaget ved Nyborg på Østfyns Museer. På Stendamsgade 9 kan du opleve genstande brugt til selve slaget og møde to af Danmarks førende eksperter inden for slagmarksstudier. Hør om, hvilke politiske beslutninger der ledte op til at Sveriges angreb, og vær med til at analysere samtidige kort. Er kortene pålidelige, eller skal vi være kritiske over for, hvad de fortæller om slaget?

Op til Slagets Dag kan du derudover følge med i en videodagbog, hvor vi laver et svensk flag, som det ville været blevet lavet i 1600-tallet (se mere nedenfor)

Billede:
Andrea Søbo Thorsen er historiestuderende ved SDU. I øjeblikket er hun i praktik ved Østfyns Museer, hvor hun blandt andet er med til at arrangere undervisning for børn om Slaget ved Nyborg.

Læs mere om Slaget ved Nyborg og Slagmarksarkæologi