GODT ARBEJDE! – efterårsferie i tjenestefolkets svedige fodspor

okt 7, 2024

Hvordan var det at arbejde på Borgmestergården i 1600-tallet og på Dyrehave Mølle i 1800-tallet? Det har helt sikkert ikke altid været nemt, men nu kan du prøve kræfter med arbejdsopgaverne i efterårsferien, hvor aktiviteterne tager udgangspunkt i tjenestefolkets hverdag.

Natpotter, borddækning og pasning af høns
På Borgmestergården kan du få en ide om, hvordan der blev arbejdet i køkken og i bryggers på en stor købmandsgård, og hvad det indebar at dække bord i stuerne, tømme natpotter på værelserne og arbejde i køkkenhaven. Kig forbi Borgmestergården, hvor du kan løse følgende opgaver:

• Lave pindebrænde
• Tømme natpotten
• Høste gulerødder
• Hjælpe til i køkkenet
• Indfange de bortslupne høns
• Bringe varer ud

Det hårde liv på møllen
På Dyrehave Mølle kan du opleve, hvad det vil sige at være i tjeneste på landet i 1800-tallet. Aktiviteterne handler om høst og arbejdet med korn og mel samt den generelle mølledrift, som ofte var tungt arbejde. Bliv ansat og hjælp til med at:

• Tærske halm
• Hjælp mølleren
• Male mel
• Bage (sno-)brød
• Fange mus
• Hoppe sækkevæddeløb

Uden mad og drikke
Der skal selvfølgelig lidt energi til de mange hårde arbejdsopgaver, og madlauget er derfor klar i Det Gule Køkken mandag og tirsdag på Borgmestergården, mens der bliver lavet medisterpølse onsdag.
Mandag: Her kan du smage søbekål med grønkål, og rugbrød.
Tirsdag: Sæt tænderne i lang hvidkål, sennep med æbler og kylling. Prøv selv at runke sennep. 
Onsdag: Der bliver lavet medisterpølse fra bunden.
På Dyrehave Mølle kan du bage snobrød alle dage.

Hæfte med anbefalinger
For at løse opgaverne skal du anskaffe en ‘skudsmålsbog’. Når du har fået kryds ud for alle opgaver på hhv. Borgmestergården og Dyrehave Mølle, modtager du din løn i form af en guldmønt hvert sted.

Pris for aktiviteter: 50 kr. Dækker både aktiviteter på Borgmestergården og Dyrehave Mølle. Inkluderer skudsmålsbog, smagsprøver, chokoladeguldmønter, kornsæk og dej til snobrød.

Sted: Dyrehave Mølle og Borgmestergården i Nyborg
Tid: 14.-18. oktober kl. 11-14.30
Pris: Gratis entré men aktiviteten kræver betaling

SE ALLE FERIEAKTIVITETER PÅ ØSTFYNS MUSEER

Relateret indlæg

Kulturnat på Borgmestergården

Kulturnat på Borgmestergården

Vi har lavet et spændende program med udgangspunkt i vores nye særudstilling “Sodavand og Slik” samt slottet og byens historie. Der er gratis entré til Borgmestergården, og alle aktiviteter er gratis.

Sofa med en særlig historie

Sofa med en særlig historie

I Borgmestergårdens hyggelige Kaffestue står der en særlig rød veloursofa, hvori H.C. Andersen efter sigende skulle have siddet og fortalt historier.

Status på museets isbåd

Status på museets isbåd

På Lyøvej i Nyborg mødes seks frivillige hver onsdag og arbejder på at restaurere en isbåd. Og arbejdet skrider støt og roligt frem. Således er den første tofte nu sat i, der er lavet en mast-mockup, huller er repareret med egetræ i bunden og lærketræ foroven, og så...

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!