YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Øl, sylte og kys i de østfynske julestuer

Klumme af Museumsinspektør Ditte Larsen i Lokalavisen Nyborg d. 21. december.

Juledagene er i mange hjem forbundet med hjemlig hygge og julefrokoster i familiens skød, men tidligere var fejringen af julen langt mere højrøstet og udsvævende.

Så meget at det blev nødvendigt for nogle landsbyer at opsætte love omkring de lidt for festlige julestuer. Det var blandt andet tilfældet i Refsvindinge, hvis historie Østfyns Museer er dykket ned i forbindelse med Kulturarvsmasterplanen for Nyborg Kommunes landdistrikter og centerbyer.

Om liderligheds afskaffelse
I byloven for Refsvindinge fra 1773 italesætter herremanden Frederik Bagger tydeligt en af julens traditioner; nemlig julestuerne eller julelegene, som de også kaldtes. Under overskriften “Om liderligheds afskaffelse” forbyder herremanden byens unge folk at lege juleleg mere end trende gange, nemlig dagen efter julehelligt, helligtrekongersdag og kyndelmissedag. Bortset fra disse tre dage, blev det forbudt byens gårdmænd at udlåne deres stuer til de unges julelege.

Traditionen med at holde julestuer kendes tilbage til renæssancen, hvor især julelegene var kendt at bringe de ugifte karle og piger tættere sammen, end det var velanset af kirken og den ældre del af befolkningen. Julestuerne blev regnet for at være usædelige, og i 1683 forbød Danske Lov de letfærdige og forargelige julelege.

Det faktum, at Frederik Bagger stadig næsten 100 år efter forsøgte at begrænse julestuerne, fortæller os at det kongelige forbud næppe fik den store gennemslagskraft.

Hvorvidt beboerne i Refsvindinge holdt sig til kun at holde julestue tre gange, i den lange juleperiode fra juledag til Kyndelmisse i starten af februar, er ikke godt at vide, men små 100 år efter forholdt det sig noget anderledes på Flødstrup-egnen.

Julestuer på Østfyn
I 1932 blev den østfynske gårdmand Kristen Andersens private optegnelser udgivet. Her fortæller Kristen Andersen, der er født i Flødstrup i 1842, hvorledes man på hans tid stadig holdt julestuer. Ifølge Andersen holdt ungdommen julestue en gang om ugen fra d. 25. december og frem til Kyndelmisse d. 2. februar. Her mødtes byens unge på en af byens gårde. Gårdejerne stillede på skift deres stuer til rådighed, og værten serverede sylte, brændevin og øl.

Karlene skulle betale for musikken, men ellers var det den gårdmand, der var vært, der betalte gildet. Andersen fortæller ikke noget om usømmelige lege til de nordøstfynske julestuer, han fortæller, at der blev danset og lægger derudover vægt på, at disse Julelege gik altid pænt; der blev holdt op Kl. 1—2 om natten.

Giv mig kun et kys, det er jo jul!
Kristen Andersens beretning om de østfynske julestuer kan give indtryk af, at fortidens vilde og usømmelige julelege var gået af mode i 1800-tallet. Men var de nu også det? Peter Fabers julesang “Sikken voldsom trængsel og alarm” fra 1848 tyder i hvert fald på, at det næppe var tilfældet alle steder. Men den vurdering vil jeg lade være op til jer:

Op ad dagen går man byen rundt
trækker vejret lidt, det er så sundt!
Alle folk er i den nye stads
men om aftnen er der fint kalas
Gud velsigne den, som først opfandt,
det at lege jul og give pant!
Unge pige, lad os lege skjul
giv mig kun et kys, det er jo jul!
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
giv mig kun et kys, det er jo jul
jul, jul, jul, jul, jul, jul
giv mig kun et kys, det er jo jul


Billede: Blindebuk af F. Hendriksens værksted efter forlæg af Julius Exner, 1877-84.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
NYHEDSBREV
Få seneste nyheder fra Nyborg Slot og Borgmestergården
ErrorHere