Nytår med skud, løjer og æbleskiver

Klumme til Lokalavisen Nyborg af Ditte Larsen, museumsinspektør ved Østfyns Museer.

I vore dage er nytår lig med traditioner, god mad og overdådige mængder farvestrålende fyrværkeri på himlen. Faktisk er sammenknytningen mellem fyrværkeri og nytår så tæt, at de fleste danskere næppe kan forestille sig en nytårsaften uden lysende farver på himmelen. Vi skal dog ikke langt tilbage i tiden, før nytårsaften så helt anderledes ud.

Kongeligt fyrværkeri

Fyrværkeri blev opfundet for omkring 1000 år siden i Kina, men her i Danmark blev det først for alvor introduceret i 1500-tallet. Datidens fyrværkeri blev brugt som en del af underholdningen til kongelige fester. Det var var uden farver, men med guldeffekter. Flere farver og former kom til i løbet af 1800-tallet, og med tiden udviklede fyrværkeriet sig til de spektakulære forestillinger, som vi nu ser på nattehimmelen.

Fyrværkeri var i de første mange århundreder forbeholdt de kongelige, og det var først fra begyndelsen af 1900-tallet, at nytårskrudt begyndte at blive brugt af en bredere skare. Især de såkaldte ”lyn-kinesere” vandt i starten af 1900-tallet frem i de danske byer, mens folk på landet skulle helt op i midten af århundredet, før størstedelen var begyndt at fejre nytår med fyrværkeri.

Nytår på landet

Men var der så bare helt stille, når man fejrede nytår på landet i 1800- og 1900tallet? – Absolut ikke!

Selvom man ikke havde fyrværkeri, så genlød nytårsaften af drøn, brag, skrig, skrål og latter. Gårdmand Kristian Andersen, der voksede op i Flødstrup i anden halvdel af 1800-tallet, har fortalt om fejringen af nytåret her på Østfyn. Og det gik ikke stille af sig.

Karlene gik fra dør til dør og skød nytåret ind. Ikke som i dag med knaldperler og lyn-kinesere, men derimod med pistoler og jagtgeværer. På Østfyn gik det vist nogenlunde fornuftigt af sig, men andre steder i landet havde man for vane at skyde direkte ind af folks vinduer. Skyderierne var en del af mange forskellige løjer, som børn, unge og vittige hoveder lavede med naboerne. Løjerne kunne være alt fra at stoppe skorstenen, så røgen bredte sig i hele huset, til at afmontere havelåger eller skræmme beboerne med uhyggelige lyde.

Løjer for at holde de onde ånder fra døren

De mange løjer var ikke blot for sjov. De var også et tegn på lokalområdets omsorg for hinanden. Nytåret er en stor overgang, hvor det gamle år slutter, og det nye begynder, og i disse overgange mente man, at de onde ånder lurede i mørket og skyggerne. For at beskytte sig selv og hinanden måtte man derfor skræmme de onde ånder væk ved at lave larm og spektakel.

Christine Reimer fra den nordfynske Bogense-egn udgav i 1910’erne en bog, hvor hun fortæller om de forskellige nytårsløjer. ”Spektakelmagerne gennede med deres Skud og Skrald Troldtøjet væk fra væk fra Hus og Hjem, Folk og Fæ”. Ifølge Reimer var alle ”våbenføre” folk på benene nytårsaften. Der blev lavet mystiske lyde med såkaldte rumlepotter, der blev kastet tørrede ærter på soveværelsesvinduerne, og hvis man havde mulighed for det, så lavede man også ballade og forskrækkede beboerne indenfor. Folk var dog ikke mere bange, end at de straks satte efter ballademagerne, så de kunne komme med ind i stuen og blive belønnet med æbleskiver og noget at drikke.

I dag, hvor fokus på bæredygtighed og miljø udfordrer traditionen med fyrværkeri, og hvor mange ikke kender deres naboer, så kan det være, at 2026 skal være året, hvor de gamle traditioner for spøg mellem naboerne og efterfølgende hygge igen kommer frem i lyset.

For min skyld må pistolerne og jagtgeværerne gerne blive hjemme, men gode grin og hygge mellem naboer kan i hvert fald aldrig skade.

Billede: Nytårsaften er fyldt med traditioner. I dag er det fyrværkeri, tidligere var det løjer og æbleskiver. Foto: Colourbox