En station af kongeligt format

(Billede: Ellested Station, 1950, luftfoto af Sylvest Jensen.)

Ellested Station blev anlagt på bar mark, men den blev opført som en af de største på linjen.

Østfyns Museer er sammen med Nyborg Kommune i gang med at registrere kulturarven i landdistrikter og centerbyer. Der dukker mange spændende historier frem fra mulden, litteraturen og de lokale fortællinger. Blandt andet historien om Ellested Station.

Jernbanernes tid

Fyns første jernbane, fra Nyborg til Strib, åbnede i 1865. Anlæggelsen gav fynboerne blod på tanden, og indenfor de næste 35 år blev der anlagt flere lokalbaner. En af disse var Ringe-Nyborg-banen, som stod færdig i 1897.

Da banen blev anlagt skulle stationerne placeres. Nogle beliggenheder gav sig selv, mens andre blev fastlagt ud fra forskellige hensyn, eksempelvis deres nærhed til de lokale herregårde. Det gjaldt blandt andet Ellested.

Ellested bestod i slutningen af 1800-tallet af en ensomt beliggende kirke, en skole og en enkelt gård, men på trods af byens størrelse blev Ellested station opført som en af de største på linjen. Det var først i løbet af jernbanens levetid, at vore dages Ellested begyndte at vokse frem.

Fint besøg

Ellested Station blev opført med ventesale til både 3., 2. og 1. klasse, og den havde dobbelt så megen plads til de rejsende, end det var tilfældet på eksempelvis Ryslinge Station. Årsagen til størrelsen var de forventede brugere. Ellested Station lå tæt på herregården Ravnholt, og den daværende godsejer, Kammerherre Sehestedt Juul, fik ofte fint besøg.

Kammerherren var nær ven med Kong Christian den 10. Kongen havde allerede som kronprins benyttet jernbanen, men også efter hans tronbestigelse deltog han ofte i jagtselskaber på Ravnholt.

Til disse jagter ankom kongen med tog. Det var derfor vigtigt, at stationsbygningen i Ellested, som var den nærmeste station til herregården, tog sig ordentligt ud.

Når kongen kom til Ellested

Kongens ankomst var en næsten årlig begivenhed, og kammerherren, der havde en ledende position ved jernbanen, sørgede godt for sin gæst. Der blev derfor opsat vagter ved alle sporskifter, og især på Ellested Station var der fokus på, at kongen blev taget godt imod.

Bortset fra de kongelige besøg, var Ellested Station langt fra den travleste på linjen, så i 1930 overgik stationen fra at have stationsforstander, til at blive betjent af en ekspeditrice. Ekspeditricerne var kvindelige ansatte, der i modsætning til stationsforstanderne ikke havde en såkaldt trafikuddannelse. Man havde valgt en af selskabets bedste ekspeditricer til betjeningen af Ellested Station, men det fortælles, at det ikke var alle, der syntes, at ansvaret for kongens ankomst skulle varetages af en kvinde.

Efter sigende begyndte jernbaneselskabets trafikinspektør, efter overgangen til ekspeditricebemanding, derfor at sende en mandlig trafikkontrollør til Ellested Station, så han kunne varetage betjeningen af stationen, når kongen ankom. Rygterne fortæller, at kontrollørerne ikke altid kunne finde ud af at betjene stationen, hvorfor den lokale ekspeditrice ofte alligevel i skjul måtte styre slagets gang. Det passede dog ikke kammerherren, hvorfor han gjorde en dyd ud af at præsentere hans kongelige højhed for Ellesteds ekspeditrice.

Jernbanedriften fik i løbet af 1900-tallet stigende konkurrence fra rutebiler, og i maj 1962 forlod det sidste tog Ellested Station. En æra var forbi, men stationsbygningen står som vidne over den tid, hvor de kongelige rejste via Ellested Station.

Klumme af Museumsinspektør Ditte Larsen, udgivet i Lokalavisen Nyborg d. 11. oktober 2022.