Den nat vi (måske) mødte Marsk Stig, Margrethe 1. og en hvileløs soldat

I 2012 besøgte spøgelsesjægere Nyborg Slot ved midnat. To af museets ansatte fulgte med rundt på slottet, og hvad de oplevede, kan du læse om i beretningen nedenfor.

Det er en månelys og stjerneklar nat over Slotsholmen i Nyborg – det gamle slot hviler i sig selv, tungt , tavst og mørkt og fyldt med hemmeligheder om fortidens hændelser gennem mere end 700 år.

Vi er fem mennesker af kød og blod, der denne nat  – natten til lørdag d. 6. oktober 2012 – udfordrer de hvileløse sjæle på Nyborg Slot. Tre unge spøgelsesjægere fra Team Spirit i Svendborg og to ansatte ved Nyborg Slot.

Inden vi går i gang instruerer Spøgelsesjægerne os i nattens procedurer. De vil prøve at tilkalde de sjæle, der måtte bebo de enkelte rum, tilbyde dem, at de må bruge af en af jægernes (Morten) energi til at manifestere sig, så vi kan stille dem et par spørgsmål, de måske vil besvare….

Team Spirits tekniske udstyr, der skal dokumentere eventuelle åndelige aktiviteter er temperaturmåler samt udstyr til lydoptagelse og kamera til natoptagelse. Spøgelser kommunikerer på en lavere frekvens end os, bliver det fortalt, og derfor kan vi sikkert ikke høre eventuelle svar med det blotte øre, og mærker vi kuldegys eller påvirkes vi mentalt og følelsesmæssigt, så er det måske fordi ånderne er i nærheden og forsøger at bruge af vores energi til at manifestere sig.

Temperaturmåleren slår ud
Alt er forandret i mørket, da vi træder ind i riddersalen. Stilheden kan næsten høres, og den kølige og genkendelige trækvind fra loftets vægtergang og gamle toiletkanaler mærkes ekstra kølig denne nat. Godt med lidt lys fra mobiltelefonerne ellers havde vi trådt forkert på vindeltrappen op til 1. Sal.

Vi vil prøve at få kontakt til en soldat, hvis sjæl måtte vandre hvileløs rundt efter slaget i 1659, og vel ankommet ad endnu en trappe op til tagetagen, starter spøgelsesjægeren Morten sin enetale til soldaterne. Med høj og bydende stemme forsikrer han dem om, at vi kommer i fredeligt ærinde, at vi ved hvor hård og elendig en tilværelse de har måttet friste på dette kolde loft med ensomhed og savn, men at vi gerne vil tale med en af dem. Derefter er der en næsten larmende stilhed, mens vi venter på svar eller anden reaktion. Der bliver næsten råbt højt, da temperaturmåleren slår ud med stigende temperatur hen over væggen, hvilket kan være tegn på, at nogen tager af vores energi og opvarmer luften omkring deres tabte sjæl for at synliggøre sig – er der mon nogen? Vi oplever dog ikke mere og bevæger os nedenunder…

Er Margrethe I i rummet?
I døren ind til den middelalderlige riddersal, Dronning Margrethe 1. Riddersal,  er der tidligere og endda ved højlys dag blevet set en lille gennemsigtig pige i en grøn kjole. Morten prøver at kalde hende frem, men der er stille i den natsorte riddersal.

Vi står lidt spredt nu, og da Morten atter prøver at tale til Margrethe, lyder der til alles forskrækkelse pludselig en raslen som af småsten eller puds, der triller ned ad væggen eller henover gulvet. Temperaturmåleren slår voldsomt ud, og Morten bliver stærkt berørt.
Derefter er der atter stille.

Vi stiller spørgsmål til Marsk Stig – og udstyret går ned
Ekspeditionen fortsætter derfor ned til Danehofsalen, hvor så mange af middelalderens store beslutninger blev truffet af Danehoffet. Her stod bl.a. retssagen mod Marsk Stig, der blev dømt fredløs for mordet på Kong Erik Klipping i 1286. Nogle af eftertidens historikere har fundet Marsk Stig uskyldig i kongemordet, og Morten beslutter sig derfor for at tage plads i salens tronstol og retter dette spørgsmål til Marsken: 
”Marsk Stig, føler du dig uretfærdig behandlet i dette rum? Du må gerne tage af min energi, jeg er ikke bange for dig”, siger Morten.
En høj skramlen rammer derefter alles ører – ”Hvad var det?” råber vi i munden på hinanden og understreger dermed, at noget er til stede. Hvor lyden kom fra, er ingen af os sikre på.

Der er igen stærkt udsving på temperaturmåleren, men da Morten næstefter spørger Marsken, hvem der myrdede Kong Erik Klipping, hvis det da ikke var marsken selv, går alt udstyr ned. Batterier der lige er udskiftede, går fuldstændig døde og computeren går ned. Morten fortæller, at nu løber tårerne ned ad hans kinder, og at han faktisk gerne vil ud herfra.  Det lader vi os ikke sige to gange og lidt efter står vi alle ude i den friske natteluft under stjernerne. Alle er lettede, men også ret påvirkede og helt udmattede. Selv batterierne vågner nu til live igen!

Vi slutter natteekspeditionen med en vandring på volden i månelys. Skulle den hvide dame mon være på hvileløs vandring fra det hvide tårn – Den hvide Jomfru – og henover volden mod slottet? Vi møder hende ikke denne nat, men det er også helt i orden. Vi får en god snak om hændelserne, mens slottet igen ligger mørkt, tavst, tungt og hemmelighedsfuldt hen på Slotsholmen.