Damer på maskinen gjorde hestene tovlige
Gynækologer og kuske var i cyklismens barndom imod, at også kvinderne svang sig i cykelsadlen. Ikke desto mindre betød cyklen større frihed for 1890ernes kvinder i både symbolsk og reel forstand.
For første gang afholdes der i 2022 også et Tour de France for kvinder. ”Tour de France Femmes” løber af stablen den 24-31. juli. Det er godt nok langt fra så stort slået op, og der er ingen etaper i Danmark, og de kvindelige cykelryttere kommer derfor heller ikke til Nyborg.
Her ville de ellers være velkomne, for Fyn har en solid historie med kvindelige cykelryttere. I sidste uges historie kunne jeg sandsynliggøre, at Danmarks første kvindelige racercyklist er her fra Nyborg – og i hvert fald vandt Ane Mathilde Grønning medaljer på samme tid, som de anerkendte kvindelige cykelpionerer Johanne Jørgensen og Ellen Hørup fra København.
Gynækologiske farer
I cyklismens begyndelse blev kvindelige cyklister ugleset og forbundet med moralsk fordærv. Både cyklismen og kvindefrigørelsen tog deres begyndelse i slutningen af 1800-tallet, hvor alene det at cykle var et reelt og symbolsk skridt på vejen mod frigørelse for mange kvinder.
En af kvindehistoriens store skurke er gynækologen Frantz Howitz (1828-1912). Han var modstander af, at kvinder skulle cykle på grund af ”gynækologiske Farer” og ønskede i det hele taget at indskrænke kvinders intellektuelle og fysiske udfoldelser: “Det er vel muligt, at man ved at følge mit Raad faaer færre kvindelige Studenter, Gouvernanter og Forfatterinder opklækkede, men jeg troer for vist, at der bliver flere sunde Hustruer og Mødre.”
Heldigvis lyttede kvinderne ikke til Howitz. Og helt tilbage til velocipedens tid i 1860’erne var der også kvinder i sadlerne, selvom de måtte finde sig i rynkede øjenbryn og forargede blikke.
En ny og ukendt bevægelsesfrihed
En af de kvinder, der oplevede dette, var maleren Alhed Warberg (1872-1927). Sammen med sine seks søstre var hun blandt de første cyklende damer i 1890erne. I et brev til sin kommende mand, maleren Johannes Larsen, skriver Alhed Warberg i 1897, hvordan hun oplever en ny og ukendt bevægelsesfrihed på cykelture på Langeland, men at langelænderne ikke kan fordrage cyklende damer: ”De viste deres Antipati ved at staa af Vognen og klappe Hestene beroligende mens man kører forbi.” Den foregående dag havde Alhed spurgt en hesteklappende mand, hvad det var, dyret blev bange for, og han svarede, at hesten blev helt ”tovlig”, når den så en dame på sådan en maskine.
En af Alhed Warbergs søstre skal have været den første kvindelige cyklist i Odense. Hun fik en safety-cykel i 1893 og vakte opstandelse i byen i sin omfangsrige cykelbenklæder, der var en form for buksenederdel. Rygtet ville endda vide, at hun var set standse et stykke uden for Odense – på vej hjem til forældrene på Erikshaab – for at tage benklæderne af og fortsætte den lange cykeltur kun iført ”de unævnelige” (dvs. underbukser, red.).
Forglemmigejer med jernvilje
Cykelmiljøet var frigjort og progressivt, og kvinderne var velkomne. Alligevel springer den kønnede bias i øjnene, når man i sangene til Nyborgs cykelfester igen og igen omtaler kvinderne som sylfider, forglemmigejer med rosenmund, blide, skønne og med venlige smil. Til en cykelfest i 1892 bliver kvindernes ret til cykler og selvbestemmelse dog hilst velkomne i en sang, der handler om en pige, der trodser sin mors ønske og får sig en cykel:
Ak, men Kvinden bly og svag
og en Villie ejer,
hvad hun vil, hun Dag for Dag
fører frem til Sejer.
Inden mange Tider gik,
Datteren en Cykle fik;
nu i hele Skarer
Damer paa dem farer.
Verdensrekord for næsen af herrerne
I 1895 vækker præstedatteren Susanne Lindberg fra Kerteminde opsigt, da hun – som kvinde – deltager i Esbjergløbet, som dengang var Danmarks pendant til nutidens Tour de France. På tilbagevejen over Fyn har hun desværre et uheld og opgiver helt udkørt lige inden Hjulby. Da hun når Hjulby, spørger hun om noget at drikke. Den adspurgte bondekone bliver forskrækket og udbryder: ”Ja, tænkte je det itte nok, at du it’ var et Karlfolk!”. I 1897 når Lindbergs berømmelse sit højdepunkt, da hun sætter verdensrekord ved at cykle 1.000 km på 54 timer og 18 minutter.
I sommeren 1896 kan Nyborg Avis meddele, at der året før ”cyklede 3 Damer i Nyborg. Nu er der 30 cyklende Damer i Østfyns Hovedstad”.
Udstillingen ”Syv fede cykler” på Borgmestergården sætter i øjeblikket fokus på cykelhistorie, og her kan man blandt andet se en Safety-cykel som dem, Warberg-søstrene cyklede på. På fredag (17. juni) åbner en udstilling på Johannes Larsen Museet om maleren – og cyklisten! – Alhed Warberg, gift Larsen, i anledning af 150-året for hendes fødsel.
Kilder: Ib Vagn Hansen: Fra Th. Ellegaard til Palle Lykke. Fynsk cykelsport gennem 75 år. Pil Dahlerup: Det moderne gennembruds kvinder. Kilder til Dansk Kunsthistorie: Fynbomalernes arkiver. Nyborg Avis 27. juni 1896, Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. Tak til Malene Linell Ipsen for bidrag.
Billedtekst:
Allerede i 1868 blev der afholdt et cykelløb for kvinder i Paris. Dengang foregik det på velocipeder, hvor pedalerne sad på forhjulet. De fremstrakte og delvist blottede kvindeben høstede både bifald og forargelse.
