Klumme af Mette Ladegaard Thøgersen, direktør for Østfyns Museer, i Lokalavisen Nyborg 29. januar 2025.
Spændende program til Slagets Dag
Tirsdag den 14. november er det Slagets Dag i Nyborg. Her markeres den særlige dag, hvor danske tropper, med hjælp fra stærke allierede, overvandt den svenske hær på en våd og kold mark lige uden for Nyborg.
Østfyns Museer stiller skarpt på Slagets Dag med åbent hus på Tinghuset i Nyborg kl. 16-18.00. Her kan du se genstande fra slagmarken, høre om museets slagmarksstudier samt få indblik i historien før og efter det store slag. Alle historieinteresserede kan dermed få indsigt i en begivenhed, der var med til at ændre Danmarkshistorien, og mulighed for at tale med nogle eksperter inden for området.
Program
16.00-18.00 Åbent på Tinghuset med udstilling af genstande
16.30 -16.50 Museumsinspektør Nicolai Knudsen fortæller om de historiske begivenheder bag slaget.
10 minutters pause med kaffe og kage
17.00-17.45 Slagmarksforsker Jesper Olsen og lokalhistoriker John Maalø Larsen, fortæller om slagmarksstudierne og vigtigheden af de kort, der illustrerer slaget.
17.45-18.00 Åben samtale med eksperterne
NB! Alle tider er ca. tider.
Praktisk info:
Hvor: Tinghuset, Stendamsgade 9, Nyborg
Hvornår: Tirsdag d. 14. november kl. 16.00-18.00
Alle er velkomne
Slaget ved Nyborg i 1659
I 1659 var Danmark besat af Sverige, men efter den fejlslagne storm på København trak svenske Karl X Gustav store dele af sin hær til Fyn for at få et pusterum. Det afgørende slag kom derfor til at stå på Fyn.
Den dansk-allierede hær nåede Nyborg d. 14. november 1659 og tog opstilling uden for den besatte by. Slaget fandt sted mellem Hjulby Sø og godset Juelsberg, hvor hovedvej og motorvej i dag skærer sig gennem landskabet. Svenskerne trak sig tilbage efter at have tabt slaget, og om morgenen d. 15. november begyndte den dansk-hollandske flåde et bombardement af Nyborg. Bombardementet fik den svenske hær til at kapitulere betingelsesløst, og det menes, at 3.000 svenskere overgav sig.
Danskerne trak sig sejrrigt ud af slaget.
Læs mere om Slaget ved Nyborg/Slagmarksarkæologi her
Flere nyheder fra Nyborg Slot
- Nyborg Slot – på vej ind i et godt nyt år
- Vingesus – lyskunst på Dyrehave Mølle
- Filmoptagelser på Tinghuset og ved Nyborg Slot
- Kunst og fortællinger på Dyrehave Mølle
- 580.000 kr. til demensprojekt ved Østfyns Museer og Langelands Museum
Relateret indlæg
Vingesus – lyskunst på Dyrehave Mølle
I vinterferien bliver der bogstavelig talt sat på spot på Dyrehave Mølle. Mandag og tirsdag aften i uge 7 vil kunstnerkollektivet Tokyo Blue nemlig skabe et helt særligt værk ved hjælp af et lysshow på møllens facade.
Filmoptagelser på Tinghuset og ved Nyborg Slot
I uge 4 rykker SF-film ind i Nyborg. Filmholdet vil være til stede i området omkring Tinghuset og Nyborg Slot den 22.-24. januar samt den 27. januar.