Danehoffet skulle skabe fred i et land fuldt af magtkampe
Klumme af Bjarne Porsmose, historiker, Østfyns Museer udgivet i Lokalavisen Nyborg d. 9. august.
Ifølge Jellingestenen samlede Harald Blåtand Danmark til et samlet rige, men det var dog ikke et fredeligt rige. Det skulle Harald selv blive offer for, da han blev myrdet af sønnen Svend Tveskæg. I vikingetiden og den tidlige middelalder blev man således vidne til en række voldsomme kampe om kongemagten.
Valdemar den Store og Valdemar Sejr arbejdede på at skabe et mere sammenhængende rige, men efter Valdemar Sejrs død i 1241 opstod der igen problemer med kongedømmet, idet kongen efterlod sig fire sønner og i hvert fald to sønner født uden for ægteskab. Valdemar den Unge døde i en ung alder, mens de tre andre ægte børn efterfulgte hinanden på tronen Erik Plovpenning (1241-50), Abel (1250-52) og Kristoffer 1. (1250-59). Erik Plovpenning blev myrdet, Abel faldt i et slag, og det antages, at Kristoffer blev myrdet, hvilket understreger det konfliktfyldte kongedømme.
Kongens magt stækkes
På baggrund af disse konflikter begyndte kongen at mødes med de dominerende mænd i samfundet fra midten af 1200-tallet. I den første periode foregik det på kongens initiativ, hvilket medførte utilfredshed blandt eliten i landet. Dette førte til, at man i 1282 gennemførte landets første grundlov på et møde i Nyborg. Denne grundlov eller håndfæstning, som var betegnelsen på den tid, slog fast, at man en gang om året skulle sammenkalde til et parlament, der skulle fungere som et lovgivende og dømmende organ. Erik Klipping, der havde været konge siden 1259, overholdt reglerne, derfor kan det virke lidt som skæbnens ironi, at han skulle blive myrdet i Finderup lade i 1286.
Nyborg bliver parlamentsby
I 1284 blev det fastslået, at de årlige samlinger skulle afholdes i Nyborg. Dette fremgår også af alle de 8 rigslove, der omhandler Danehoffet. Som et eksempel på dette kan man tage den forordning, som Valdemar Atterdag udstedte i 1354, hvoraf fremgår: ”Fremdeles skal vort Rådsmøde, kaldet Danehof, holdes en gang om året, nemlig Skt. Hans dag i Nyborg i overensstemmelse med Danmarks Riges gamle sædvane”. Forordningen fastslår også, at man skal have frit lejde til deltagelse i mødet 14 dage før og efter mødet. Dette vidner klart om, at det ikke var alle konflikter i samfundet, der var løst på dette tidspunkt.
Et kæmpestort show
Det sidste Danehof, der blev afholdt i Nyborg, foregik i 1413, året efter Erik af Pommern var blevet konge. I mødet deltog 7 af landets 8 bisper, ligesom de havde gjort i 1282, hvor de 8 bisper forseglede håndfæstningen sammen med de to vigtigste lensherrer fra Nordtyskland. Dette viser, at Erik af Pommern var meget bevidst om, hvordan et rigtigt Danehof skulle foregå. Dokumentet giver også et øjebliksbillede af det typiske Danehof, hvor man var nødt til at tage borgpladsen i anvendelse for at rumme de mange deltagere i mødet. Der var et kæmpe opbud af deltagere, og man kan forestille sig, hvordan forberedelserne i landet, Østersøbyerne og det nordlige Tyskland har været i gang i lang tid. Hver enkelt deltager havde selvfølgelig sit eget følge. Der skulle sørges for mad og transport, der skulle sikres indkvartering, hvilket også må have krævet opstilling af telte.
Nyborg udviklede sig under mødet fra en lille ubetydelig by til et område, der summede af aktiviteter, og ud over deltagerne havde mange andre søgt mod Nyborg for at opleve, hvad der udfoldede sig på borgpladsen og i den omliggende by. Der har uden tvivl været tale om et kæmpestort show, der manifesterede, at Danmark havde fået en ny konge.
Hvad datidens kilder fortæller
Ovenstående fortælling om Danehoffets historie er baseret på arbejdet med min netop udgivne bog ”Danehoffet i samtidens kilder”. Bogen tager udgangspunkt i den store kildesamling Danmarks Riges Breve, der stadig efter snart 100 års arbejde, stræber efter at udgive alle kendte kilder fra vikingetiden til 1450. Mange kilder er selvfølgelig gået tabt i perioden, men der er dog stadig bevaret en lang række dokumenter i pavekirkens arkiver, hansestædernes arkiver og i danske arkiver. Med udgangspunkt i disse arkiver giver bogen et bud på, hvor mange Danehoffer, der er blevet afholdt fra midten af 1200-tallet, indtil det sidste Danehof blev afholdt i Vordingborg i 1435.
Bogen er udgivet af Østfyns Museer i samarbejde med Syddansk Universitetsforlag. Den kan købes i museets webshop for 99 kr. (klik på billedet nedenfor).
Hør mere om de mange kilder og arbejdet med bogen, når Bjarne Porsmose afholder fyraftensforedrag d. 4. oktober kl. 17.00. Læs mere og tilmeld dig her.
Topbanner: Erik Klipping alias Asger Brandstrup Jensen i Danehofsalen på Nyborg Slot. Foto: Emil Andresen.
Læs også:
