Sodavand og Slik

 

De søde sagers historie fra apotekervarer til fredagshygge.

Særudstilling på Borgmestergården
27. marts-18. oktober 2026

Historien om sodavand og slik – som vi kender det i dag – starter i slutningen af 1800-tallet. I Danmark var sukker nu pludselig ikke længere en luksusvare. Det var noget, der kom direkte op af jorden i form af sukkerroer. I Nyborg var det første sted, man kunne købe sodavand, på apoteket! Og faktisk var apotekerne nogle af de første i landet til både at producere og forhandle såvel sodavand som slik.

Særudstillingen på Borgmestergården i 2026 fortæller historien bag sodavand og slik. Om hvordan sodavand, der i dag er tæt knyttet til både fredshygge, huller i tænder og dårlig samvittighed, faktisk har sin oprindelse i drømmen om sundhed fra hellige kilder. På udstillingen kan man også blive klogere på, hvilket slik der egentlig er mest rift om, og så kan man lære, hvordan Danmarks ønske om at gøre sig uafhængig af amerikanske varer i 1950’erne førte til cola-krig.

Danskerne er det folk i verden, der spiser allermest slik, og i år forsvinder sukkerafgiften. På Borgmestergården ser vi det derfor som en oplagt opgave for museet at fortælle historien bag slik og sodavand.

Udstillingen vises fra 27. marts til 18. oktober 2026.

Plakat med tre sodavand fra Carlsminde Bryggeri.
Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!