I vinterferien bliver der bogstavelig talt sat på spot på Dyrehave Mølle. Mandag og tirsdag aften i uge 7 vil kunstnerkollektivet Tokyo Blue nemlig skabe et helt særligt værk ved hjælp af et lysshow på møllens facade.
Slotsudstilling i nye rammer
Siden 2018 har du kunne få information om Slotsprojektet i formidlingspavillonen ved slotssøen. Nu flyttes udstillingen til mere hyggelige lokaler på Borgmestergården.
Fremover kan du få viden om Slotsprojektet på Borgmestergården. Formidlingspavillonen, der lige nu står på parkeringspladsen bag ved Tinghuset, nedlægges nemlig, og informationstavler samt genstande fra restaureringen og arkæologiske udgravninger flyttes til Borgmestergården efter aftale med de tre parter bag pavillonen, Slots- og Kulturstyrelsen, Erhvervs- og Udviklingsudvalget og Østfyns Museer.
På Borgmestergården bliver der oprettet et særligt rum på førstesalen, kun dedikeret til slottet og det igangværende slotsprojekt, og alle interesserede kan derfor få viden om projektet i Borgmestergårdens åbningstid. Ligeledes vil det stadig være muligt at møde museets frivillige slotsguider på faste tidspunkter.
Udvidede åbningstider og bedre forhold
”Når Borgmestergården åbner den 1. april, så bliver det med gratis entré for alle. Derfor giver det rigtig god mening at flytte udstillingen om Slotsprojektet ind på den hyggelige købmandsgård. Her er længere åbningstider, bedre forhold for både gæster og slotsguider, og så binder det historien om slottet og Nyborg by sammen på en rigtig fin måde. Vi glæder os meget til at byde folk velkommen i den nye udstilling, når Borgmestergården åbner igen til påske,” siger Mette Ladegaard Thøgersen, afdelingsleder ved Østfyns Museer for Kulturhistorisk afdeling og Nyborg Slot.
Ombygning af Nyborg Slot og by
Formålet med udstillingen, der flyttes til Borgmestergården, er at give information om det store slotsprojekt. Her kan du opleve fund fra de arkæologiske udgravninger, eksempler på materialer brugt i restaureringen, billedplancher og meget andet.
Læs mere om slotsprojektet her
Relateret indlæg
Filmoptagelser på Tinghuset og ved Nyborg Slot
I uge 4 rykker SF-film ind i Nyborg. Filmholdet vil være til stede i området omkring Tinghuset og Nyborg Slot den 22.-24. januar samt den 27. januar.
Kunst og fortællinger på Dyrehave Mølle
I vinterferien er der masser af spændende oplevelser på den gamle Dyrehave Mølle i Nyborg. I år bliver aktiviteterne for børn kombineret med et flot lysshow for hele familien.