Slotholmen åbnes

dec 20, 2023

Nu er der igen mulighed for at passere og gå på tværs af Slotsholmen i Nyborg.

En midlertidig aftale mellem Slots- og Kulturstyrelsen og Nyborg Kommune betyder, at Slotsholmen åbnes op for alle. Dermed bliver det atter muligt at komme helt tæt på Nyborg Slot og slå et smut hen over den historiske plads i Nyborg.

Derudover åbner aftalen også op for, at Østfyns Museer kan afholde mindre formidlingsaktiviteter på pladsen foran Nyborg Slot. Det kan være i forbindelse med events eller i arbejdet med at levendegøre Nyborgs kongelige fortid.

Der opsættes skiltning ved Slotsholmen snarest i det nye år med nærmere information om den midlertidige aftale og mulighederne for at gå igennem området.

På eget ansvar
Slotsholmen og pladsen foran slottet er både kuperet og mudret. Der vil ikke blive etableret en sikret markeret sti, og passage gennem Slotsholmen sker på eget ansvar. Vi anbefaler godt fodtøj, hvis du vil besøge området.

Åben i to år
Lige nu er Slotsprojektet i udbud, og det forventes, at der kan indgås en kontrakt med en totalrådgiver ultimo februar 2024. Herefter skal byggeriet på Slotsholmen ifølge tidsplanen gå i gang i efteråret 2025. Indtil da vil Slotsholmen være åben for alle.

Billede: Hegnet er væk, og det er muligt atter at krydse hen over Slotsholmen. Foto: Søren Tideman Lassen

Relateret indlæg

Kulturnat på Borgmestergården

Kulturnat på Borgmestergården

Vi har lavet et spændende program med udgangspunkt i vores nye særudstilling “Sodavand og Slik” samt slottet og byens historie. Der er gratis entré til Borgmestergården, og alle aktiviteter er gratis.

Sofa med en særlig historie

Sofa med en særlig historie

I Borgmestergårdens hyggelige Kaffestue står der en særlig rød veloursofa, hvori H.C. Andersen efter sigende skulle have siddet og fortalt historier.

Status på museets isbåd

Status på museets isbåd

På Lyøvej i Nyborg mødes seks frivillige hver onsdag og arbejder på at restaurere en isbåd. Og arbejdet skrider støt og roligt frem. Således er den første tofte nu sat i, der er lavet en mast-mockup, huller er repareret med egetræ i bunden og lærketræ foroven, og så...

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!