Skal du med på mørkevandring i Nyborg?

nov 23, 2023

Når julelysene lyser om kap på Torvet og i gaderne til Jul i den gamle Kongeby, inviterer Østfyns Museer på en mørkevandring rundt i Nyborg.

Lørdag d. 2. december har du mulighed for at opleve en historisk vandring i mørket. I forbindelse med Jul i den gamle Kongeby tager museumsinspektør Troels Malthe Borch alle modige og nysgerrige borgere med på en vandring efter solnedgang. På turen ad stierne gennem voldanlægget bliver der fortalt om nogle af de forunderlige ting, der sker i naturen, når mørket for lov at lægge sig.

Undervejs vil du også kunne høre nogle af de spøgelseshistorier, som knytter sig til de steder, vi kommer forbi. Glæd jer til at gyse ved historierne om den hvide jomfru, borgfruen med spædbarnet, dronningegenfærdet og katte-regimentet. Turen går også forbi Nyborgs gamle gasværk og med historien om, da lyset kom til Nyborg.

Mørkevandringerne afholdes i forbindelse med Jul i den gamle Kongeby.
Læs mere om museets mange aktiviteter i den forbindelse her

Se det fulde program for Jul i den gamle Kongeby

Praktisk Info:
Hvor: Lørdag den 2. december kl. 17
Mødested: Landporten
Pris: Deltagelse er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Billede: Nyborg Slot og stjernehimmel. Foto: Nicolai Godvin

Relateret indlæg

Kulturnat på Borgmestergården

Kulturnat på Borgmestergården

Vi har lavet et spændende program med udgangspunkt i vores nye særudstilling “Sodavand og Slik” samt slottet og byens historie. Der er gratis entré til Borgmestergården, og alle aktiviteter er gratis.

Sofa med en særlig historie

Sofa med en særlig historie

I Borgmestergårdens hyggelige Kaffestue står der en særlig rød veloursofa, hvori H.C. Andersen efter sigende skulle have siddet og fortalt historier.

Status på museets isbåd

Status på museets isbåd

På Lyøvej i Nyborg mødes seks frivillige hver onsdag og arbejder på at restaurere en isbåd. Og arbejdet skrider støt og roligt frem. Således er den første tofte nu sat i, der er lavet en mast-mockup, huller er repareret med egetræ i bunden og lærketræ foroven, og så...

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!