Reformationskongens jul i Nyborg

Klumme af Erland Porsmose i LokalAvisen Nyborg, 13. december 2023

Igennem århundreder drog middelalderens danske konger magtfuldt igennem riget, ledsaget af hoffet, livvagterne og hele centraladministrationen, eller som det hed dengang: Danske Kancelli, Tyske Kancelli og Rentekammeret. Faktisk var det hele regeringen, der var på evig rundrejse for at modtage det lovfæstede underhold herred for herred, for at forny og sikre stormænds og lensmænds loyalitet, for at afholde kongens retterting, og for at udbrede beskyttelse og gavmild nåde over for menigmand.

I 1500-tallet tog man hul på den gradvise skabelse af en fast residens for kongemagten og centraladministrationen, men hvor skulle det være? Middelalderens parlament, Danehoffet, havde lige siden 1200-tallet haft sin faste base på Nyborg Slot “i rigets hjerte”, som man sagde, og sådan gik det til, at Nyborg i 1525 af rigsråd og konge blev udpeget som kongens “meste residens”.

“Meste” fordi man forestillede sig, at kongen og følget ved sommertide fortsat skulle berejse hele riget, men det var trods alt mere mageligt at holde “vinterlejr” i en fast residensby, og med i udpegningen fulgte at hele Fyn nu blev udlagt til “Kongens Fadebur“.

Kongens lange vinterlejr
Kongen hed da Frederik 1., og han gik straks i gang med at befæste Nyborg og omdanne det gamle slot til et tidssvarende palads.

Slottets smukke terningemønstre stammer fra hans istandsættelse, men det blev nu hans søn Reformationskongen Christian 3., der for alvor kom til at sætte sit præg på slot og by, der blev omdannet og udbygget til en værdig kongelig residensby, blandt andet med anlæg af turneringspladsen lige udenfor slottets porte.

Og kongen holdt da også jævnligt vinterlejr på Nyborg Slot. Et af de lange ophold blev indledt den 2. oktober 1554 og strakte sig helt frem til 22. april 1555.

I hele dette vinterhalvår prægedes Nyborg af kongens og hoffets tilstedeværelse. Der blev afgivet ordrer til byens handlende, og alt blev sat i sving for at skaffe føde, drikkelse, klæde og andre fornødenheder, ikke blot til hoffet selv, men også til de talrige gesandtskaber, der aflagde besøg.

Og så var der naturligvis udsendinge fra rigets købstæder, der skulle betale købstadsskatter, og pengebud med guld fra Øresundstolden. Der blev afholdt retterting, og de fornemme rigsråder mødte op for at holde møder med kongen og regeringen. Og menigmand fik også del i pragten, når kongen og dronningen med deres følge deltog i gudstjenester i kirken og delte offerpenge ud.

Jul på slottet
Ved juletid drog kongen selv rundt på borgen, ja også ned i køkkenet for at dele “julegratiale” ud, og byens skolebørn, peblingene, blev kaldt op på slottet for at synge til jul – netop sangen var en af den nye lutherske statskirkes kronjuveler. At dømme efter de stigende gavebeløb gjorde peblingene det godt i den meget musikalske konges øre, og i hvert fald måtte de på slottet igen nytårsaften for at synge nytåret ind.

At der hele vinterlejren igennem måtte skaffes mængder af forsyninger til hoffets underhold har også sat sit stadige præg på byen.

Lensmanden på Nyborg Slot og byens borgere fik allerede i juli 1554 besked om den kommende vinterlejr og en venlig opfordring til at skaffe mængder af mad og foder, strøelse og brænde tillige med godt tysk øl og vin, og i september udgik der bestillinger til i alt 13 len om at levere ca. 5.000 tdr. havre (til hestene) og 1200 tdr. rug (til brød) osv. osv.

Ud fra samtidens normer kan det beregnes, at kongen havde en ambition om at fremskaffe mad, drikkelse og foder til omkring 1000 mand og op til 500 heste – udover altså, hvad byen selv kunne formå til gæster og gesandtskaber.

Til kongens egen mund
Vinteren igennem sendes der suppleringsordrer af sted, ikke mindst på fisk, grønsager og frugt. Om kvaliteten noteres det f.eks., at ud af 120 tønder saltede sild skal de 36 tønder være gode nok “til kongens egen mund” – mon ikke det er hele herskabsbordet, der er tale om.

Godt tysk øl og vin var også i høj kurs. En enkelt ordre lyder således på 8.000 liter hvidvin og 1.000 liter rød rhinskvin samt 4.500 liters tysk kvalitetsøl, samt til indtagelsen heraf to tønder drikkeglas og fire tønder bægre. Men selvfølgelig bryggede man også menigmands-øl til eget forbrug på slottet. Hertil medgik tusinder af tønder byg, men i februar måtte det desværre erkendes, at humlen var ved at slippe op – hvorfor kongen bestilte seks tons humle til at afhjælpe den kritiske situation.

Ingen tvivl om, at der blev julet igennem i “Den gamle Kongeby”.

Billede: I Christian 3.s riddersal på Nyborg Slot finder man dette relief af kongen selv. Foto: Østfyns Museer

Erland Porsmose er lige nu aktuel med bogen ‘Magtfuld gennem riget’ der handler om det danske rejsekongedømme fra 900- til 1600-tallet. Bogen kan købes her.