Prøvemur: Nu bygges slottets kommende murværk

sep 8, 2025

I disse dage er der aktivitet bag slottet. Der bliver nemlig støbt et fundament i beton, hvorpå der skal bygges et afsnit, en såkaldt ‘mockup’, af murværket i den nye formidlingsfløj på Slotsholmen.

På fundamentet bag slottet bliver der sat 5 stålsøjler op til afstivning. Murstenene i mockuppen er selvfølgelig de samme tre murstenstyper, som bruges i det nye byggeri på Slotsholmen: Munkesten (som i Kongefløjen), Flensborgsten og moderne mursten.

Murerarbejdet forventes at starte op sidst i september – først i oktober.

Udsnittet af muren kommer til at stå bag slottet, indtil byggeriet er færdigt, og vil give både forbipasserende og håndværkere et indtryk af den færdige bygnings udseende.

Slotsprojektet ”Nyborg Slot – Levende kulturarv” støttes af Slots- og Kulturstyrelsen, A.P. Møller Fonden, Realdania, Nyborg Kommune og Østfyns Museer. Slotsprojektet indebærer en restaurering af Kongefløjen, en ny formidlingsbygning og en ny ringmur samt forhøjelse af Vagttårnet. Slottet forventes at stå færdigt og klar til at modtage gæster i 2028.

Relateret indlæg

Kulturnat på Borgmestergården

Kulturnat på Borgmestergården

Vi har lavet et spændende program med udgangspunkt i vores nye særudstilling “Sodavand og Slik” samt slottet og byens historie. Der er gratis entré til Borgmestergården, og alle aktiviteter er gratis.

Sofa med en særlig historie

Sofa med en særlig historie

I Borgmestergårdens hyggelige Kaffestue står der en særlig rød veloursofa, hvori H.C. Andersen efter sigende skulle have siddet og fortalt historier.

Status på museets isbåd

Status på museets isbåd

På Lyøvej i Nyborg mødes seks frivillige hver onsdag og arbejder på at restaurere en isbåd. Og arbejdet skrider støt og roligt frem. Således er den første tofte nu sat i, der er lavet en mast-mockup, huller er repareret med egetræ i bunden og lærketræ foroven, og så...

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!