Pæle til nyt bolværk ved Nyborg Slot

mar 11, 2026

I denne uge begynder arbejdet med at sætte pæle i jorden rundt om Slotsholmen, der skal bruges til det nye bolværk.

 Arbejdet er en del af det samlede projekt med at genopbygge og udvikle området omkring slottet.
 
De første stålpæle sættes i jorden ved kongefløjens nordvestlige hjørne. Pælene installeres med en rammemaskine, der vibrerer dem ned i jorden. Metoden betyder, at arbejdet kan udføres med meget begrænsede gener for omgivelserne.
 
Der opsættes i alt omkring 200 stålpæle med en meters mellemrum. Hver pæl er cirka 6,5 meter lang. Senere bliver pælene beklædt med egetræ, så bolværket kommer til at fremstå som et klassisk træbolværk, der passer til slottets historiske udtryk.
 
Der er samtidig opsat vibrationsmålere i området, som automatisk giver besked, hvis vibrationerne overskrider de fastsatte grænseværdier.
 
Arbejdet forventes at vare cirka fire uger.

Slotsprojektet “Nyborg Slot – Levende kuturarv” støttes af Slots- og Kultustyrelsen, A.P.Møller Fonden, Realdania, Nyborg Kommune og Østfyns Museer.

Relateret indlæg

Et hårstrå ad gangen

Et hårstrå ad gangen

Ægte hår fra ni donorer bliver nu til fem naturtro konger og dronninger på Nyborg Slot. Stor tak til alle, der har budt ind med hår og skæg. Det gør en reel forskel for, hvordan vi kan fortælle historien.

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!