Oplev Østfyns Museer i påskeferien

mar 25, 2026

Påsken byder på en lang række oplevelser for både børn og voksne på Østfyns Museer. Uanset om i er til kunst, historie, dyr eller kreative aktiviteter, er der gode muligheder for at få en hyggelig og lærerig dag i ferien

Nedenfor kan i få et overblik over de mange aktiviteter rundt omkring på museerne.

Johannes Larsen Museet

Åbningstider: kl. 10-16 Mandag – Søndag

Besøg Johannes og Alhed Larsens smukke kunstnerhjem og oplev samspillet mellem kunst, natur og kreativitet. Museet danner en særlig ramme om påskeferien, hvor både udstillinger og aktiviteter inviterer til fordybelse.

I skolestuen kan i fra den 31. marts til den 2. april kl 11-14 male forårsblomster med pastel og farveblyanter. Aktiviteten er for alle aldre og koster 30 Kr. pr. deltager, når entréen er betalt. Børn og unge under 18 år har gratis entré. Der er ingen tilmelding, men det anbefales at møde op senest kl. 13.

Museet og Kaffehuset holder åbent alle dage i påskeferien kl. 10-16, inklusive begge mandage. På museet kan i blandt andet opleve særudstillingen En dag på stranden.

Vikingemuseet Ladby

Åbningstider: kl. 10-16 Mandag – Søndag

På vikingemuseet Ladby byder påskeferien på et varieret program med oplevelser for hele familien.

Fra den 30. marts til den 1. april kan i møde museets geder og opleve dem blive fodret kl. 10:15. I tidsrummet kl. 11-14 kan i bage jeres eget fladbrød med gedeost over bål (25 Kr.), og der er løbende mulighed for at deltage i sjove påskelege som “Sæt halen på Heidrun”.

Skærtorsdag den. 2 april kan i opleve Ladbykongens Kampdag, hvor vikingekrigere fra hele landet mødes til holmgangsturnering. Dagen byder på herkampstræning kl. 10-12 og turnering kl. 12:45-14, hvor i kan komme helt tæt på kampene.

Derudover kan i prøve museets faste aktivitet “Viking for en dag”, hvor hele familien kan få indblik i vikingetidens hverdag.

Farvergården Kerteminde

Åbningstider: kl. 10-16 Mandag – Søndag

På Farvergården kan børn og barnlige sjæle deltage i en farverig dinosaurpåske. Her kan i dekorere jeres eget dinosaurpåskeæg med klistermærker, rhinsten og fjer i alle regnbuens farver.

Aktiviteten foregår fra den 30. marts til den 1. april kl. 10-14, og materialeprisen er 20 Kr.

Kirsten gør klar til påskeferie aktiviteter

Dyrehave Mølle

Åbningstider: kl. 10-15 Mandag – Fredag

Oplev hyggelige påskedage på Dyrehave Mølle i Nyborg med aktiviteter for hele familien.

I haven kan i hver dag kl. 10-12 møde bondegårds dyr som hest, geder, høns og ænder. Inde i møllen kan børn gå på æggejagt og få et chokoladepåskeæg som belønning.

I Magasinet er der krea-café, hvor i kan klippe gækkebreve inspireret af H.C. Andersen og nyde en kop kaffe eller varm chokolade. I kan også male påskeæg og deltage i en daglig lodtrækning om en præmie.

Derudover kan i høre om den nye formidlende fælleshave og prøve kræfter med møllearbejdet i karlekammeret.

Aktiviteterne finder sted fra den 30. marts til den 1. april kl. 10-15. Der er gratis entré.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig og oplevelsesrig påskeferie på Østfyns Museer.

Relateret indlæg

Kulturnat på Borgmestergården

Kulturnat på Borgmestergården

Vi har lavet et spændende program med udgangspunkt i vores nye særudstilling “Sodavand og Slik” samt slottet og byens historie. Der er gratis entré til Borgmestergården, og alle aktiviteter er gratis.

Sofa med en særlig historie

Sofa med en særlig historie

I Borgmestergårdens hyggelige Kaffestue står der en særlig rød veloursofa, hvori H.C. Andersen efter sigende skulle have siddet og fortalt historier.

Status på museets isbåd

Status på museets isbåd

På Lyøvej i Nyborg mødes seks frivillige hver onsdag og arbejder på at restaurere en isbåd. Og arbejdet skrider støt og roligt frem. Således er den første tofte nu sat i, der er lavet en mast-mockup, huller er repareret med egetræ i bunden og lærketræ foroven, og så...

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!