Østfyns Fotoklub bringer bud fra Nyborg Slot

nov 26, 2021

Hver søndag i advent inviterer lokale fotografer inden for på Nyborg Slot via deres fotos. Følg museets adventskalender på Facebook og Instagram.

Snart er Nyborg Slots gamle kongefløj færdigrestaureret fra inderst til yderst. Ikke desto mindre vil slottet fortsat være lukket for publikum, da det endnu er en byggeplads. For at imødekomme folks nysgerrighed har Østfyns Museer inviteret Østfyns Fotoklub ind på slottet. Her har fotograferne fået lov at gå rundt på alle slottets stokværk og indtage slottet med hvert deres skarpe blik for motiver.

”Det er en fantastisk skønhed og detaljerigdom, som fotograferne fra Østfyns Fotoklub har haft øje for. Når vi nu ikke kan lukke folk ind på slottet, er det skønt i det mindste at kunne vise det frem gennem fotos taget af super-dygtige fotografer”, siger afdelingsleder ved Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.

Hver søndag i advent vil man på Nyborg Slots instagram- og facebook-sider blive præsenteret for en ny fotografs livtag med slottet. Første søndag i advent er det således fotografen Erik Spangholms billeder, som vil blive delt. Siden kan man glæde sig til at se billede af Søren Poulsen, Bernt Bang Poulsen, Søren Staun og Saman Ahura. Da der er fem fotografer, men som bekendt kun fire søndage i advent, kan man glæde sig til billeder også søndag d. 26. december, anden juledag.

Følg Nyborg Slot og Borgmestergården på Facebook her.

Relateret indlæg

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Østfyns Museer er en del af forskningsprojektet ”Veteraner i arkæologien”, hvor veteraner hjælper med at afsøge udvalgte områder med metaldetektorer. Veteraner kan nemlig med deres særlige viden og erfaring berige slagmarksforskningen i Nyborg og andre steder i landet.

Følg slotsprojektet live

Følg slotsprojektet live

Slotsprojektet inviterer alle interesserede med ind på byggepladsen. Der er nemlig sat et kamera op på kongefløjen, der filmer hver eneste dag under byggeriet.

Et hårstrå ad gangen

Et hårstrå ad gangen

Ægte hår fra ni donorer bliver nu til fem naturtro konger og dronninger på Nyborg Slot. Stor tak til alle, der har budt ind med hår og skæg. Det gør en reel forskel for, hvordan vi kan fortælle historien.

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!