Nyborgs sidste bytrommeslager
Niels Andreas Herman Nielsen (1875-1941) blev i 1909 ansat som Nyborgs (skulle det vise sig) sidste kommunale trommeslager. Jobbet som trommeslager eller offentlig udråber bestod i udråbe kommunale meddelelser rundt omkring i byen. På Østfyns Museer har vi den kommunale bytromme bevaret. Den bliver nu udstillet på Borgmestergården på en udstilling om Torvet, for også på byens centrale plads havde Andreas Nielsen sit virke.
I mange købstæder havde man tidligere ansat en offentlig udråber, som skulle meddele officielle meddelelser til byens borgere. Således også i Nyborg. I 1909 afgik den tidligere udråber, Niels Larsen, ved døden. Det affødte en livlig debat i byrådet om, hvorvidt man skulle ansætte en afløser – eller om hvervet helt skulle nedlægges.
Debatten er refereret i Nyborg Avis, og borgmester Buch lægger for:
”Der har hidtil her i Staden eksisteret en Slags kommunal Trommeslager. […] Vi har ladet ham tromme op med Bekendtgørelser om Valg, Skatter, Skovauktioner…”
”Og Hestekød!” bryder et byrådsmedlem ind.
”Ja, og Rejer” råber et andet medlem.
For udråberen averterede også for mange af byens handlende.
Borgmesteren ridser dilemmaet op: ”Vi skal vogte os for at afskaffe Ting, der har Tradition for sig og giver en By sit Særpræg, men selv om det skulde lykkes at faa en Mand, der havde lidt mere Begreb om at røre ved en Tromme end Afdøde havde, er jeg dog tilbøjelig til at mene, at i alt Fald Kommunen kunde ophøre at bekendtgøre sine Sager ad den Vej og saa for Resten overlade Trommen til det private Initiativ.”
Et andet byrådsmedlem mener, at det handler om at få den rigtige person til opgaven:
”Hvis vi fik en Mand, der havde mere Begreb om at røre en Tromme og som havde et bedre Organ, end den afdøde, saa tror jeg nok, han skulde skaffe sig Ørenlyd.”
Et tredje medlem er af den opfattelse, at ”…Trommen er en Oldtidslevning” og foreslår at ”…skænke Trommen til Turistforeningen som det første Bidrag til Museet.”
Det nævnes også i debatten, at der stadig er to ”Trommemænd” i Odense, så helt håbløst gammeldags er funktionen altså ikke.
Mødet ender med en fælles byrådsbeslutning om at slå stillingen som offentlig udråber op igen. Allerede på det efterfølgende byrådsmøde kan det offentliggøres, at Andreas Nielsen er byens nye trommeslager. Han fik straks herefter overdraget kommunens tromme og skulle nu varetage annonceringen af vigtige offentlige meddelelser. Ved siden af trommede Andreas Nielsen også for byens handlende, f.eks. når der var godt kød på torvet, når fiskerne lige var kommet ind med friskfangede rødspætter, og såmænd også lejlighedsvis når der skulle formidles partipolitiske budskaber.
Andreas Nielsen var søn af en skomager og voksede op i Østergade 20 i Nyborg. I folketællingen fra 1890 bor han stadig hjemme og er i lære hos sin far. I skattebogen fra 1926 er han optegnet som arbejdsmand og betaler 48 kr. om året i skat – samme niveau som lærlinge, havnearbejdere mv. Tjansen som bytrommeslager var kun deltids, så Andreas Nielsen supplerede med andre småjobs – bl.a. på Torvet, hvor han hjalp til, når der skulle sættes borde op eller hugges hoveder af de høns, der var blevet handlet. Han var med andre ord en meget synlig mand i bybilledet, og det var jo netop hans opgave. Andreas Nielsen havde også flere øgenavne – bl.a. ”Røde Skajs” og ”Den røde Skomager” – formentlig med henvisning til hans rødblonde hårpragt.
Andreas Nielsen passede efter sigende sit arbejde rigtig godt og fik et langt bedre eftermæle end sin forgænger. Helt frem til sin død i 1941 – altså i 32 år – ”slog han på tromme” for både for kommunen og mange af de handlende. I 1941 var tiden definitivt løbet fra udråber-hvervet. Nu havde man mange andre måder at reklamere og kommunikere på. Få år efter – i 1950 – blev byens tromme overdraget til museet, hvor den lige siden har ligget godt og trygt på museets magasin. Men netop nu er den kommet frem i lyset igen.
Af Mette Ladegaard Thøgersen. Skrevet som klumme til Lokalavisen Nyborg. Bragt 3. juni 2021
