YOUR CART

Ingen varer i kurven.

NYBORG SLOT ARMBRØSTLAUG

Dyk ned i historien med udgangspunkt i armbrøsten.

Nyborg Slots Armbrøstlaug (NSAL) er en frivillig forening, som skyder med klassiske armbrøster på godkendt skydebane, og formidler om disse i samarbejde med Nyborg Slot.  Formålet er at tilegne sig og formidle til alle interesserede samt at skyde med klassiske armbrøster. Klassiske armbrøster defineres som alle typer af armbrøster benyttet frem til år ca. 1600.

En armbrøst (på latin: arcuballista, ‘bue’ og ‘kastemaskine’) er en bue med en mekanisk anordning, der kan spændes med en pil eller bolt, og udløses ved tryk på en aftrækker. Armbrøsten har været anvendt i Europa siden ca. 375 og blev almindelig i Danmark fra ca. 1200.

Oprindelig anvendtes armbrøsten til krig, men mistede sin betydning som krigsvåben i 1500-tallet. Derefter blev armbrøsten benyttet til jagt frem til 1700-taller, for slutteligt at blive en sportsrekvisit og et militært våben i specialenheder. Ifølge dansk våbenlov er besiddelse af armbrøst forbudt uden særlig tilladelse.

Nyborg Slots Armbrøstlaugs armbrøster er kopier af de våben, der blev benyttet i middelalderen frem til år 1600. Lauget deltager på middelaldermarkederne i og omkring Nyborg, hvor man kan møde medlemmerne og få en snak om armbrøster.

 

 

DET PRAKTISKE

Kontakt: Steen Beyer (Formand) 22 77 63 46 / [email protected]

Hjemmeside
Facebook

NSAL har godkendt skydebane i Vindinge lige udenfor Nyborg (ved siden af Nyborg Slot Buelaug). Der er faste skydetider, som kan ses her.

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!