Ny viden om slaget ved Nyborg
Kildemateriale fra krigsmuseer i Polen og Holland giver ny viden om slaget ved Nyborg.
I den senere tid har kildemateriale fra Holland og Polen kastet nyt lys på slaget ved Nyborg i 1659. Det er et samarbejde med det Polske Krigsmuseum (Muzeum Wojska Polskiego) samt en af afdelingerne ved Hollands Krigsmuseum (Nationaal Militair Museum Soesterberg), der har affødt den nye information, som museumsinspektør Nicolai Knudsen og slagmarksarkæolog og -formidler Jesper Olsen kan tage med i den videre forskning om slaget ved Nyborg.
Ukendt kort over Nyborg
En af de kildefortegnelser, der er sendt til museet, er en oversigt over alle de skibe, der kom fra Holland til Nyborg. Herunder navne på alle kaptajner, og hvilke regimenter der var på skibene. De systematiske fortegnelser giver et meget præcist indblik i, hvor stor en flåde der egentlig blev sendt fra Holland til Danmark.
Museet har også fået et nyt kort (eller for museet et ukendt kort) fra det hollandske rigsarkiv. Der er ret sandsynligt, at netop dette kort blev brugt af en af Hollands allerstørste søhelte, nemlig viceadmiral Michiel de Ruiter, der havde kommandoen over hele den hollandske flåde.
Søuhyrer og bjerge på Østfyn
Nyt og spændende kildemateriale er også en dagbog (skrevet på frisisk men oversat til engelsk) tilhørende en hollandsk officer. Han var med både ved landgangen i Kerteminde og i selve slaget ved Nyborg. Her får vi et personligt indblik i, hvordan det var at være soldat i Nyborg. Den gode officer har ud over krig og kugler også oplevet nogle helt særlige ting på Østfyn. Blandt andet beskriver han et søuhyre i Kerteminde bugt – og to høje bjerge i Nyborg.
Kosakker og tatarer i slaget
Fra det polske krigsmuseum er det lykkedes at få fat i optegnelser med navnene på alle regimenterne. Og hvorfor er det så interessant? Jo, det er det fordi, navnene tydeliggør, at det det ikke var den slags regimenter, vi ville forvente, der blev sendt til Danmark. Det er er soldater fra Ukraine og Hviderusland, og det betyder, at der er en del kosakker – og et enkelt tatarregiment i den allierede hær. Med det i mente, giver det også mening, hvorfor disse soldater beskrives som så fremmedartet i andet kildemateriale.
De mange nye kilder betyder, at slagmarken og slaget ved Nyborg kan ses fra andre og nye vinkler. Og det bedste af det hele er, at der vil komme mere de næste måneder fra vores kollegaer i udlandet.
Vil du vide mere om slagmarksarkæologi og slaget ved Nyborg – klik her
