Fyraftensforedrag ved museumsinspektør Troels Malthe Borch, onsdag den 30. oktober på Tinghuset i Nyborg.
Margrete 1. er årets regent til Danehof 2023
En af verdenshistoriens mest magtfulde kvinder kommer til byen, når Nyborg til sommer blænder op for den 12. udgave af den historiske festival, Danehof.
”På en top tre over de danske regenter, der har haft størst indflydelse og magt, er Margrete 1. selvskrevet. Hun var en visionær og ekstremt dygtigt politiker, som forstod magtens spil og sprog”, fortæller museumsdirektør og dr.phil. Erland Porsmose.
Gennem århundrederne har Nyborg Slot lagt sale til mange store begivenhederne. Men ingen har haft så enestående betydning som Danehoffet i 1377. Her begik Margrete 1. et statskup og fik indsat sin søn som konge af Danmark og sig selv som de facto regent. Dermed skabte hun forandringer, der har defineret Norden helt frem til i dag. I 2023 hylder vi Margrete 1. til Danehof i Nyborg.
Det bli’r i familien
Hvert år til nutidens Danehof kommer en historisk regent til byen. I 2022 var det Erik Klipping, og de sidste otte år er nogle af Danmarks største konger kommet ridende til Danehof: Valdemar Sejr, Valdemar Atterdag, Christian 2, Christian 3 og Kong Hans. I 2023 er det en dronning, der vil træde i land på Nyborg Havn fra det store historiske sejlskib.
Dronning Margrete 1. vil ankomme til Nyborg sammen med sin 6-årige søn Kong Oluf og sin drost Henning Podebusk. Det er lokale frivillige, der inkarnerer de kongelige og magtfulde roller, og de har god lejlighed til at øve sig med hinanden på forhånd. Margrete spilles nemlig af Camilla Fibiger Gausdal, og det er hendes egen søn og mand, der spille henholdsvis Oluf og Henning Podebusk.
Hun forandrede Norden
At Grønland og Færøerne endnu i dag er en del af rigsfællesskabet under den danske dronning har rødder i Danehoffet 1377. Margrete 1.’s søn, den 6-årige Oluf var nemlig ikke bare nyvalgt dansk konge, han var også arving af Norge. Og da Margretes mand, Kong Håkan af Norge, dør i 1380 bliver Oluf konge over såvel Norge som Danmark, og siden får Margrete også indlemmet Sverige i en nordisk union med sig selv som regent. Med Norge blev de nordatlantiske øer – Grønland, Island og Færøerne – for første gang en del af riget, og den dag i dag er Grønland og Færøerne fortsat en del af det danske rigsfællesskab.
Også i Nyborg satte Dronning Margrete 1. aftryk, og det kan vi glædes over i dag. Således blev Nyborg Vor Frue Kirke anlagt på dronningens foranledning, og hun sørgede desuden for at udbygge Nyborg Slot. Slottets smukkeste sal – med lysindfald fra tre sider – blev skabt til dronningen.
Dronning i kongebyen
I middelalderen og renæssancen var Nyborg en kongeby. I 1284 blev Nyborg Slot valgt som fast mødested for datidens danske parlament, Danehoffet, og i 1500-tallet blev byen udpeget som kongelig residensstad. Kongerne har således haft fast tilknytning til Nyborg gennem både middelalderen og renæssancen.
Siden 2010 er Danehoffet på ny blevet en fast årlig tradition i Nyborg, og i 2012 var første gang, hvor en regent var inviteret. Også dengang var det Margrete 1., der lod sig hylde af folket og publikum. Årets regent ridder hvert år med i det store Danehofoptog og indtager kongetribunen under ridderturneringerne.
Årets regenter gennem årene:
2022 – Erik Klipping
2021 – Erik Klipping (aflyst)
2020 – Christian 2 (aflyst)
2019 – Valdemar Sejr
2018 – Kong Hans
2017 – Christian 3
2016 – Valdemar Atterdag
2015 – Erik Klipping
2014 – Margrete 1
2013 – Christian 2
2012 – Margrete 1
Billede: Maleri af Margrete 1 (1353-1412) fra 1600-tallet. Nationalmuseet i Sverige.
Læs mere om Danehoffet i Nyborg
Relateret indlæg
GODT ARBEJDE! – efterårsferie i tjenestefolkets svedige fodspor
I efterårsferien kan børn prøve kræfter med tjenestefolkets arbejdsopgaver på Borgmestergården i 1600-tallet og på Dyrehave Mølle i 1800-tallet.
Plast – velsignelse eller forbandelse?
I oktober kommer Kulturarvsboxen til Nyborg med en udstilling, der stiller skarpt på både glæder og udfordringer ved plast.