Lokale erhvervsdrivende bakker op om Danehof

maj 23, 2023

Flere af kommunens lokale erhvervsdrivende har valgt at støtte op om Danehof, og det kommer de mange frivillige til gode.

Forplejning til frivillige

Hver gang der er Danehof i Nyborg afhænger rigtig meget af gode frivillige kræfter. Kort sagt, så vil der ikke være et Danehof uden de frivillige, der varetager alle mulige forskellige – større og mindre – opgaver. Derfor glæder arrangørerne sig over, at flere lokale butikker, gårdbutikker og bryggerier har valgt at sponsorere mad og- drikkevarer til Danehofs mere end 100 frivillige. Med hjælp fra de lokale erhvervsdrivende bliver det muligt at ”forkæle” de mange og uundværlige frivillige og give dem en fantastisk oplevelse, som tak for deres hjælp.

Alle former for støtte gør en forskel

Men det er ikke kun butikkerne, der bakker op om Danehof, også lokale virksomheder, der ikke kan tilbyde vådt eller tørt, yder økonomisk støtte til festivalen. Dertil kommer hotellerne i Nyborg, som har været utrolig gavmilde med at sponsorere en overnatning under – eller op – til Danehof til de mange aktører, som har behov for et sted at sove.

Kunne din virksomhed også tænke sig at yde et bidrag til Danehof, så kontakt gerne Birgit Toft på [email protected]

SE VORES SPONSORER HER

Om Danehof

At holde Danehof i Nyborg bygger på en 800 år gammel tradition. Fra midten af 1200-tallet mødtes det danske parlament på Nyborg Slot til det, der fra 1300-tallet blev kaldt “Danehof”. Adskillige vigtige begivenheder fandt sted ved Danehoffet i Nyborg: Valg af tronarvinger, vedtagelse af håndfæstninger, domme over kongemordere og meget mere, der har betydning for, hvordan Danmark ser ud i dag.

Den 30. juni – 2. juli 2023 er der atter Danehof, når Nyborg inviterer til middelalderfestival i verdensklasse. Hele byen pyntes til fest, som da kongen og hans mænd mødtes til Danehof i middelalderen. Der er optog, kamp, ridderturnering, historiske boder og smagsoplevelser, samt musik og underholdning for både børn og voksne hele weekenden – og så er det gratis at være med.

Flere nyheder fra Nyborg Slot og Kulturarv

Relateret indlæg

Vil du donere hår eller skæg?

Vil du donere hår eller skæg?

Når Nyborg Slot genåbner, vil man blandt andet kunne møde en række af de konger og dronninger, der i middelalderen og renæssancen har opholdt sig på slottet.

Nytår med skud, løjer og æbleskiver

Nytår med skud, løjer og æbleskiver

Fyrværkeri var i de første mange århundreder forbeholdt de kongelige, og det var først fra begyndelsen af 1900-tallet, at nytårskrudt begyndte at blive brugt af en bredere skare.

Glædelig jul og godt nytår fra museumsdirektøren

Glædelig jul og godt nytår fra museumsdirektøren

I skrivende stund er der masser af julerier rundt på Østfyns Museers forskellige afdelinger. Høkeren og Borgmestergården emmer af god gammeldags julestemning, og på Johannes Larsen Museet er julebordene dækket op til højtidsfest, mens Kaffehuset står klar med både...

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!