YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Kulturminister tager nye initiativer i Nyborg Slot-projektet

jun 22, 2023

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har orienteret Folketingets finansudvalg om, at han blandt andet igangsætter en miljøkonsekvens-vurdering af projektet.

Efter at byggeprojektet i december 2020 blev bremset af en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, mangler en forhøjelse af vagttårnet samt nybyggeri, der skal huse en udstillings- og formidlingsbygning.

Ministeren igangsætter nu en miljøkonsekvensvurdering og indleder forberedelserne til et kommende udbud. Miljøkonsekvensvurderingen igangsættes for at skabe fuld klarhed over projektets miljøpåvirkninger frem mod projektets realisering.

Udbudsprocessen skal lede frem mod valg af en totalrådgiver for projektet.

Det er fortsat en forudsætning for at kunne gennemføre projektet, at der kommer klarhed over finansieringen.

Miljøkonsekvensvurderingen og de kommende skridt frem mod et udbud forventes tilsammen at koste 2,5 mio. kr. Pengene hertil kommer fra den bevilling, der i forvejen er sat af til Nyborg Slot-projektet.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:
”Jeg arbejder målrettet for at genoptage Nyborg Slot-projektet, så danskerne kan få adgang til det nyrenoverede slot og får en formidlingsbygning, der kan fortælle historien om slottet. Inden vi igen kan gå i gang med at bygge, skal blandt andet miljøpåvirkningen af området undersøges grundigt. Det arbejde sætter jeg gang i nu – både for at sikre den lokale natur og for at gøre det muligt at rykke hurtigere og få vedtaget en anlægslov, hvis finansieringen falder på plads. I den kommende tid vil jeg arbejde videre med at sikre den fornødne finansiering til færdiggørelsen af projektet.”

Ministeren har i et aktstykke orienteret Folketingets Finansudvalg om de nye skridt.
Læs aktstykket her.

Pressemeddelelse Kulturministeriet

Andre Nyheder fra Nyborg Slot og Kulturarv

Relateret indlæg

Kunsthåndværk på Borgmestergården

Kunsthåndværk på Borgmestergården

Strik, keramik, eventyr, garn, glas, honning, smykker, flet og meget mere. Du kan møde lokale kunsthåndværkere og opleve levende værksteder på Borgmestergården, når der er Jul i den gamle Kongeby.

Danehof 2026: Mød Valdemar 3. og den kullede greve

Danehof 2026: Mød Valdemar 3. og den kullede greve

Når Danehof vender tilbage til Nyborg den første weekend i juli 2026, bliver det med helt nye regenter i centrum: den unge konge Valdemar 3. og hans magtfulde formynder, grev Gerhard af Holsten – bedre kendt som den kullede (skallede) greve.

Drama på direktørkontoret

Drama på direktørkontoret

For nogle måneder siden flyttede jeg ud af mit kontor på Tinghuset i Nyborg for at gøre plads til optagelserne af sæson 2 i tv-serien ”Oxen”.

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!