Klumme: Følgende er fortalt i sjov – ikke i alvor

Klumme til Lokalavisen Nyborg 5. juni 2024, skrevet at museumsinspektør Troels Malthe Borch

For første gang – efter cirka 450 år – offentliggøres her den oprindelige fortælling om aben på Nyborg Slot i dansk oversættelse.

Gode historier har det med at blive fortalt.

Sådan en historie er fortællingen om Christian 2. og aben på Nyborg Slot. Fortællingen blev første gang skrevet ned på latin efter kongens død i 1560erne, og fortællingen indgår i samtlige senere bøger om kongen.

Alligevel er den oprindelige latinske fortælling aldrig før blevet udgivet på dansk.

Ved hjælp af digitalisering og kunstig intelligens er fortidens svært tilgængelige latinske skrifter i dag blevet meget lettere tilgængelige. Og det viser sig, at den oprindelige latinske tekst om aben på Nyborg Slot kan bidrage med en masse interessante detaljer.

Læs med her i en oversættelse, hvortil både kunstig intelligens og latinkyndige dødelige har bidraget:

”I denne borg opdroges Christian som spæd og i størstedelen af sin barndom. Der berettes om en begivenhed, som synes værdig til at få opmærksomhed (den er snarere et varsel end sandheden, da den synes at overstige menneskers tro). Skønt jeg ikke anser den for sikker og sand, har jeg hørt historien berettet af troværdige og ansete personer. Derfor vælger jeg ikke at forbigå den i tavshed.

Følgende er fortalt i sjov, ikke i alvor.

I denne borg, hvor den kongelige dreng blev opdraget, opdroges også en usædvanligt stor afrikansk abe, som ikke var bundet af nogen bånd og frit bevægede sig gennem hele borgen, hvorhen den ville. I det ene øjeblik kravlede den med den største hastighed ned til lagerrum og celler i de laveste stokværk, i det næste kunne den kravle op til de højeste tinder på bygningerne med samme hast. Med sin overraskende smidighed fik den ofte alle hoffets tjenere til at le af sig. Især når de mente, at den ikke kunne trænge ind på visse steder, men overraskende alligevel dukkede op dér på et øjeblik.

Efterhånden blev de folk, der passede barnet, vant til aben og dens behændighed, og de begyndte at være mindre på vagt. For at gøre den mere tam, spredte de endda forskellige frugter foran den, som den nød at spise, og ved kærligt at tale til den og kærtegne den gjorde de den hurtigt så føjelig, at den nød menneskers selskab uden frygt og lydigt føjede befalinger og ønsker til alles store beundring.

Af denne grund frygtede man nu intet ondt fra aben længere, og man gav den endda fri adgang til den kongelige drengs soveværelse, hvor han lå og sov i vuggen. Aben var nu blevet så tam, at den ikke var sky over for opmærksomhed eller samvær med mennesker, og når det passede den, gik den ind til sengen uden frygt og forlod værelset igen, som det passede den.

Som aben bevægede sig trygt rundt på borgen på denne måde, begyndte den oftere og oftere at klappe den kongelige dreng, sådan som aber kærligt plejer at gøre ved deres nyfødte. Nogle gange kom den endda tæt på vuggen og udtrykte nogle tegn på hengivenhed ved at knæle og lave en hvæsende lyd. Det blev mødt med stor latter fra barnepigen og kammerpigerne.

Men selv om aben havde vænnet sig til menneskenes skikke, ændrede den på ingen måde sin natur. For når barnepigen og pigerne, som var betroet barnets pasning, tilfældigvis var gået lidt længere væk fra værelset, og aben var alene tilbage med barnet, berettes det, at den tog fat i barnet med sine forben og løftede det forsigtigt ud af vuggen. Derefter bar den barnet op på taget af huset, og derfra lykkedes det den at komme op på husets højeste punkt, hvor den viste barnet frem til alle, der kunne se det.

Efter dette var gjort, bar den barnet uskadt ned igen. Da den bemærkede, at folk begyndte at komme op mod den, lagde den blidt barnet ned. Så løb den væk, som om den havde dårlig samvittighed.

Selvom alt dette synes utroligt – og vidner om en bemærkelsesværdig forsømmelse hos dem, der var ansvarlige for plejen af den kongelige dreng – fremhæver jeg alligevel historien, da den fortælles af folk, og endda af ansete personer, der var til stede under barnets tidlige år. Derfor har jeg fundet det nødvendigt ikke at udelade det her. Især fordi det synes at tegne et tydeligt billede af hans liv, moralske opførsel og hele regeringstid.”

På Borgmestergården viser Østfyns Museer i øjeblikket en udstilling om Christian 2.s barndom på Nyborg Slot. Her kan man fordybe sig i, hvorfor en abe kom til at betyde så meget for den omstridte konge.

Foto øverst: Abe af Konrad Gesner.