Julens takt og tone
Museumsinspektøren har læst op på Emma Gad og giver gode råd videre om takt og tone i julen.
”Rør blot ikke…” var overskriften på Reformationsdag 2021, som i år gik bagom julen med mulighed for refleksion og eftertanke midt i den travle juletid. Der var samtaler om gavegivningens svære kunst, julens traditioner samt om at elske og hade julen. Også forfatteren Emma Gads betragtninger om julens takt og tone (fra bogen ”Takt og Tone”, 1918) blev kort præsenteret. Gads syn på og anbefalinger til julen er emnet for denne uges klumme.
Julen er ifølge Emma Gad ”… en Ting, som Folk i de elleve Maaneder af Aaret ikke skænker en Tanke eller højst er enige om, er en meget besværlig Ting.” Gad mener derfor, at ”ethvert Forsøg paa at afskaffe selv dens uheldige Egenskaber, saasom Udveksling af gaver, vil falde frugtesløst ud, særligt fordi børnene har bemægtiget sig den.”
Et særligt problem udgør børnenes julegaver: ”Allerede i November begynder de kære Smaa at lade Vink falde om, hvad de kan tænke sig at ville modtage, og inden Juleaften er naaet, er Gavelavinen svulmet op til en tordnende finansiel Katastrofe i mange Huse.” Gad advarer i det hele taget mod at give børnene kostbare julegaver: ”Giv ikke Deres Børn kostbare Julegaver. Barnefantasien har den lykkelige Ævne at gøre det tarveligste Legetøj illuderende, og Luksus bidrager kun til, at Julen, modsat af, hvad den skulde, gør Børnene fordringsfulde og mindre elskværdige.”
Så er der gaverne til de voksne; for hvem skal man give gaver til, og hvilken gave bør man give? Ifølge Gad skal man tage afsæt i, hvor mange gaver man selv modtager. Mht. gavens indhold kommer Gad med klare anbefalinger til, hvad man ikke bør give: ”De bør ikke give Den, hvis Smag og Vaner De ikke nøje kender, en Genstand af speciel Art eller af stort Omfang. En uhyre Majolikavase, man ikke har Plads til, er slem at faa til Huse, hvorimod et Silkesjal eller et Par Hansker, der lægges i en Skuffe, aldrig kan genere. Hvis man har ondt ved at finde paa Gaver til sine Kære, er man som oftest paa den sikre Side, naar man holder sig til det, der kan spises, drikkes eller ryges. En Høne, en Æske Konfekt eller en Flaske Likør kan virke beskedent men aldrig uvelkomment.”
Men der kan også opstå den situation, at man får en gave, som man finder helt forfærdelig: ”… brug da hele Deres Aandsnærværelse for ikke at røbe det, selv med den mindste Trækning. Glem ikke, at Giveren synes om det”, rådgiver Gad. Hun advarer også mod ”… at lade Gaver, man ikke bryder sig om, gaa videre.” Det kan være både behageligt og besparende, men det kan meget let afsløres.
Så er der julekortene, som man ifølge Gad godt kan springe over, da de er ”…til største Besvær for Postvæsenet og ikke til synderlig Glæde for dem der udveksler dem.”
Så der er både gode råd og en god portion sarkasme i Gads beskrivelse af den borgerlige jul. På Reformationsdagen var der i øvrigt ingen erklærede julehadere. For vi nordboer holder faktisk rigtig meget af julen og dens traditioner.
Glædelig jul i den smukke gamle kongeby.
Af Mette Ladegaard Thøgersen, leder af Nyborg Slot & Kulturhistorisk Afdeling/Østfyns Museer. Skrevet som klumme til Lokalavisen Nyborg.
Illustration: Fine skindhandsker i æske fra museets samling. En sådan julegave var ifølge Emma Gad god at give. Handskerne har bl.a. været brugt til skoleballet på Nyborg Private Realskole i februar 1914, så måske var de givet i julegave. Østfyns Museer.
