Gammelnordisk mad
Glæd jer til smagsprøver på klipfisk, grød og andre lækkerier
30. september – 2. oktober
Da Borgmestergården blev bygget som stor købmandsgård i 1601, lå Nyborg som havneby på den travle handelsrute mellem det europæiske fastland i syd og de kolde egne mod nord.
Den helt store handelsvare fra nord var tørret og saltet fisk, som i store mængder blev sejlet sydpå for at dække efterspørgslen på fisk i især fastetiden. Mod nord sendte man til gengæld korn og krydderier, som kunne supplere den sparsomme føde i Nordnorge, på Island og på Færøerne. Handlen mellem nord og syd var travl, og det har været en vigtig indtægtskilde – også for en købmand i Nyborg.
I anledning af Norden i Nyborg laver vi mad af fortidens handelsvarer på komfuret på Borgmestergården.
Glæd jer til smagsprøver på klipfisk, grød og andre lækkerier.
Arrangementet er en del af Norden i Nyborg.
Billede: Handel med fisk i middelalderen. Fra Olaus Magnus’ bog om det nordiske folk. Foto: Ole Friis, Østfyns Museer.
DET PRAKTISKE
Dato:
30. september – 2. oktober
Tid:
kl. 13-15 (alle tre dage)
Sted:
Borgmestergården, Slotsgade 11, 5800 Nyborg
Fri entré til Borgmestergården alle tre dage. Gratis smagsprøver.
PLANLÆG BESØG
OM MUSEET
BRUG MUSEET