Gå dig klog på historien

mar 29, 2023

Bliv guidet gennem den lokale Danmarkshistorie på vandreture til Nyborg Vold og slagmark.

I samarbejde med Dansk Vandrelaug gør Østfyns Museer det nu lettere at gå sig klog på historien. Til efteråret kommer der nye skilte op på Nyborg Vold, der skal fortælle historien bag det fredede voldanlæg, og så kan man komme med på historiske vandringer gennem både Nyborg Vold og slagmark, hvor man vil høre om både flækkede kranier og afhuggede fingre. Man får også lov at smage på de svenske soldaters feltrationer, og så bliver kanonen skudt af på volden.

Vandringerne og de ny skilte er støttet af Nordea Fonden og er en del af et større satsning i 2023 mellem Dansk Vandrelaug og en række danske museer.

Efterårets vandringer finder sted i august, september og november. Turene vil blive guidet af de erfarne turledere Rasmus Skytte og Niels Staal Jensen fra Dansk Vandrelaugs fynske afdeling. Datoer og booking følger. Deltagelse er gratis. Turen vil desuden blive tilgængelige på forskellige digitale platforme, så man også kan gå turen på egen hånd.

Læs mere om historiske vandringer her
Dansk vandrelaug
Se flere vandreruter omkring Nyborg Slot og vold

Billede: Forleden var turlederne Rasmus Skytte og Niels Staal Jensen fra Dansk Vandrelaug på prøvetur sammen med museumsinspektør Troels Malthe Borch og ekspert i slagmarkens historie Jesper Olsen.

Relateret indlæg

Kulturnat på Borgmestergården

Kulturnat på Borgmestergården

Vi har lavet et spændende program med udgangspunkt i vores nye særudstilling “Sodavand og Slik” samt slottet og byens historie. Der er gratis entré til Borgmestergården, og alle aktiviteter er gratis.

Sofa med en særlig historie

Sofa med en særlig historie

I Borgmestergårdens hyggelige Kaffestue står der en særlig rød veloursofa, hvori H.C. Andersen efter sigende skulle have siddet og fortalt historier.

Status på museets isbåd

Status på museets isbåd

På Lyøvej i Nyborg mødes seks frivillige hver onsdag og arbejder på at restaurere en isbåd. Og arbejdet skrider støt og roligt frem. Således er den første tofte nu sat i, der er lavet en mast-mockup, huller er repareret med egetræ i bunden og lærketræ foroven, og så...

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!