Fyraftensforedrag: Ridderturneringer – fra krigstræning til kampshow

okt 3, 2022

Foto: Ard Jongsma

Hold på hjelm og lanse, når vi kommer ind på alt fra slagsmål og sportsånd til snyd og semierotisk fanfiction i foredraget: Ridderturneringer – fra Krigstræning til Kampshow. Det er gratis at deltage, og der er stadig ledige pladser.

På onsdag tager vi fat i efterårets række af fyraftensforedrag med et spændende indblik i riddernes verden. Historiker Jonas Kragegaard vil nemlig sætte fokus på de berømte og ofte dramatiske ridderturneringer i middelalderen – herunder turneringens udvikling gennem tiden og kulturen omkring turneringerne.

Ud fra vores begrænsede kildemateriale vil Jonas også fortælle om de få turneringer, vi kender til i Nyborg, og som udspillede sig på Christian d. 3.s turneringsplads foran Slotsholmen.

Jonas Kragegaard er museumsinspektør på Nyborg Slot og Borgmestergården, og i hans arbejde med at opsætte moderne turneringer til det store middelaldermarked Danehof, er han dykket ned i middelalderens historie og kulturen omkring de rustningsklædte og ædle riddere.

Dato: Onsdag, 5. oktober 2022, kl. 17.00
Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig
Sted: Tinghuset, Stendamsgade 9, 5800 Nyborg

Tilmeld dig her

Fyraftensforedrag om onsdagen

På Østfyns Museer brænder vi for historien. Det er jo derfor, at vi arbejder et museum. Hver første onsdag i måneden fra oktober til december kan du komme tæt på forskellige historiske interessefelter, når vi afholder fyraftensforedrag. Her vil vi på skift fortælle om et aktuelt historisk emne, som vi arbejder med netop nu.

Alle foredrag starter kl. 17 (og varer ca. en time), og det er gratis at være med (tilmelding nødvendig grundet begrænset plads).

2. november: Slaget ved Nyborg – nye perspektiver

7. december: Jul på rationering

Relateret indlæg

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Østfyns Museer er en del af forskningsprojektet ”Veteraner i arkæologien”, hvor veteraner hjælper med at afsøge udvalgte områder med metaldetektorer. Veteraner kan nemlig med deres særlige viden og erfaring berige slagmarksforskningen i Nyborg og andre steder i landet.

Følg slotsprojektet live

Følg slotsprojektet live

Slotsprojektet inviterer alle interesserede med ind på byggepladsen. Der er nemlig sat et kamera op på kongefløjen, der filmer hver eneste dag under byggeriet.

Et hårstrå ad gangen

Et hårstrå ad gangen

Ægte hår fra ni donorer bliver nu til fem naturtro konger og dronninger på Nyborg Slot. Stor tak til alle, der har budt ind med hår og skæg. Det gør en reel forskel for, hvordan vi kan fortælle historien.

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!