Fouragering med fadebursmesteren

mar 2, 2022

Kom med fadebursmesteren rundt i Nyborg Len, når han skal fylde Kongens Fadebur op med nogle af de bedste råvarer og produkter til kommende store begivenheder.

I middelalderen og renæssancen skulle oplandet til Nyborg stå til rådighed for kongen som “Kongens Fadebur”. Når kongen kom til Nyborg, skulle egnen levere fødevarer, foder, brændsel og meget andet til kongens underhold på Nyborg Slot. Det gav grundlag for avl, produktion og import af fødevarer af høj kvalitet. Kongens fadebursmester på Nyborg Slot havde til opgave at fylde fadeburet på slottet, inden kongen kom. Han har derfor haft brug for at kende egnens leverandører for at kunne skaffe fødevarer af en kvalitet, der var en konge værdig.

Værd at kende og besøge

Også i dag er der mange fødevareproducenter i det tidligere Nyborg Len. I et samarbejde mellem Kongens Fadebur og Østfyns Museer arrangeres en række besøg hos nutidens fødevareproducenter under overskriften “fouragering med fadebursmesteren”.

“Oplandet til Nyborg bugner af spændende fødevareproducenter, som hver især sætter barren højt for at skabe gode og velsmagende fødevarer af høj kvalitet. De er alle i så udpræget grad både værd at kende og besøge. Jeg er derfor meget glad for, at vi sammen med Østfyns Museer har kunnet arrangere denne arrangementsrække”, siger Judy Egholm, der er koordinator for Kongens Fadebur.

På hvert besøg er en indføring i middelalderens anvendelse af en råvare eller teknik, hvorefter nutidens fadeburs-producent viser rundt og fortæller sin historie.

Smag på varerne

Som afslutning på besøget smager man på producentens varer – og derefter er der mulighed for fylde sit eget fadebur op med lækkerier fra gårdbutikken.

Arrangementerne afholdes i samarbejde mellem Kongens Fadebur og Østfyns Museer. Virksomhederne, der bliver besøgt, er alle medlemmer af Kongens Fadebur. Hvert besøg finder sted på fadeburs-producentens adresse.

PROGRAM

Tidspunkt: Torsdage kl. 16.30-18.30 – gælder for alle arrangementer

Tilmelding: Senest en uge før arrangement. Bemærk, at nogle af besøgene har få pladser.

Pris: Kr. 125,- pr. person pr. gang

Læs mere om Kongens Fadebur her.

Relateret indlæg

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Østfyns Museer er en del af forskningsprojektet ”Veteraner i arkæologien”, hvor veteraner hjælper med at afsøge udvalgte områder med metaldetektorer. Veteraner kan nemlig med deres særlige viden og erfaring berige slagmarksforskningen i Nyborg og andre steder i landet.

Følg slotsprojektet live

Følg slotsprojektet live

Slotsprojektet inviterer alle interesserede med ind på byggepladsen. Der er nemlig sat et kamera op på kongefløjen, der filmer hver eneste dag under byggeriet.

Et hårstrå ad gangen

Et hårstrå ad gangen

Ægte hår fra ni donorer bliver nu til fem naturtro konger og dronninger på Nyborg Slot. Stor tak til alle, der har budt ind med hår og skæg. Det gør en reel forskel for, hvordan vi kan fortælle historien.

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!