Fyraftensforedrag ved museumsinspektør Troels Malthe Borch, onsdag den 30. oktober på Tinghuset i Nyborg.
Dronning for en weekend
”Det var MEGA fedt!” Camilla Fibiger Gausdal var dronning for en weekend, da Danehof 2023 løb af stablen.
”Når jeg tager dragt på, bliver jeg mig selv. For så kan jeg lege!”, fortæller hun. Og det er da også langt fra første gang, at hun er trukket i middelalderligt skrud. Om sommeren tager hun og resten af familien ofte på indtil flere middelaldermarkeder rundt omkring i Danmark og Sverige, hvor de bor i deres autentiske middelaldertelte og lever mere eller mindre, som man gjorde i middelalderen gennem flere dage.
”Jeg er ikke god til at sidde stille eller ligge på en strand. Men jeg holder fri, når jeg tager dragt på. Jeg er så langt nede i gear, for alting går langsomt. Når du laver mad, går det langsomt. Når du vasker op, går det langsomt. Man sætter farten ned, for man kan ikke løbe rundt i alt det tøj. Man kan ikke lade være med at føle sig feminin i alt det stof”, fortæller hun.
Billeder: Familien i civil – kontra familien i deres kongelige gevandter og middelalderdragter under Danehof. Foto: Østfyns Museer
Fem-årig nød at være konge
Til daglig arbejder Camilla Fibiger Gausdal som konsulent i fødevaresikkerhed, og hendes mand, Thomas Rydahl, er major i hæren. Men til Danehof 2023 sprang de ud som henholdsvis Dronning Margrete 1. og hendes drost, Henning Podebusk. Og også to af deres børn var med. 11-årige Cecilia var en smuk, ung hofdame, og 5-årige Erik var Oluf, der var kronprins af Norge og konge af Danmark, og som netop i Nyborg – til danehoffet i 1377 – blev hyldet som konge af rigets repræsentanter.
Thomas Rydahl forklarer, hvordan de før Danehof forberedte deres femårige søn mentalt på opgaven. ”Han nød det. Han glemte, at folk kiggede, og så fandt han hurtigt ud af, at det var ham, der var kongen:
”Har alt det her været mit?”, spurgte han og pegede på kanonerne. Det var sjovt at overvære”, fortæller Thomas.
Højt niveau på Danehof
Som nyborgensere er Camilla Fibiger Gausdal og Thomas Rydahl stolte af Danehof.
”Danehof har et meget højt niveau. Det er et af de største markeder, og man kan se, at der bliver investeret i det. Det er sjældent man ser lanseturneringer, og det med skibene er way over de andre markeder”, fortæller de.
Kæmpestort
For Camilla Gausdal var det en helt særlig oplevelse at stå i stævnen af Lisa von Lübeck, da hun som Margrete 1. ankom til Nyborg om fredagen.
”Alle glade følelser eksploderede indeni. Det var kæmpestort. Hvornår for man ellers lov til at stå i stævnen af et skib og se venner og mennesker kigge på én? Det var fedt at have sådan en oplevelse sammen”, fortæller Camilla Gausdal.
Flere nyheder fra Nyborg Slot og Borgmestergården
- Aber og humanisme i renæssancen
- GODT ARBEJDE! – efterårsferie i tjenestefolkets svedige fodspor
- Plast – velsignelse eller forbandelse?
- Anlægslov for Nyborg Slot
- Kongelig modtagelse i Nyborg Havn 1840
Relateret indlæg
GODT ARBEJDE! – efterårsferie i tjenestefolkets svedige fodspor
I efterårsferien kan børn prøve kræfter med tjenestefolkets arbejdsopgaver på Borgmestergården i 1600-tallet og på Dyrehave Mølle i 1800-tallet.
Plast – velsignelse eller forbandelse?
I oktober kommer Kulturarvsboxen til Nyborg med en udstilling, der stiller skarpt på både glæder og udfordringer ved plast.