Dengang østfynske cykelryttere var konger af landevejen
I disse dage tæller vi ned til, at Tour de France-feltet lander i Nyborg og på Fyn den 2. juli. Men for 125 år siden var det østfynske cykelryttere, der regerede på de fynske landeveje.
I sammenligning med fynsk cykelhistorie er Tour de France blot en sen opkomling. Ti år før det første Tour de France løb af stablen, planlagde man et fynsk landevejsløb: Fyen Rundt. Allerede i 1894 blev det første løb kørt, og Fyen Rundt er dermed verdens tredjeældste cykelløb med næsten 130 år med bagen i sadlen. Til sammenligning kan Tour de France blot trække sin historie tilbage til 1903.
På søndag (22/5) finder Fyen Rundt atter sted – både med ruter for elite- og motionsryttere. I de senere år har ruterne ligget på Vestfyn, men i 1894 levede løbet i højere grad op til sit navn. Turen kom stort set hele Fyn rundt og gik blandt andet ad kystvejen fra Kerteminde til Nyborg og fortsatte herfra ad landevejen til Kværndrup.
Løb med guldet
Dengang stod de østfynske cykelryttere stærkt. Odense fik en topmoderne cykelbane i 1894, men på landevejene regerede de østfynske cykelryttere. De første fire år var det således østfynske ryttere, der løb med guldet til Fyen Rundt. H.A. Gregersen fra Kerteminde i 1894, Knud Mortensen fra Munkebo i 1895 og 1896 og Hans Nielsen fra Ørbæk i 1897 (Knud Mortensen måtte dog dele førstepladsen med odenseaneren J.P. Andersen i 1896).
Hans Nielsen vandt også guld hjem til Ørbæk til Fyen Rundt i 1900. Til daglig var han gårdejer, og han blev siden sognerådsformand. Hans gravsten kan stadig ses på Ørbæk Kirkegård, hvor han endnu huskes som en lokal cykelhelt.
“Sikkerhedsmaskine” skubbede væltepeteren af banen
I 1894 havde den ”lave” safety-cykel endeligt skubbet de høje bicycler, kendt som ”væltepetere”, helt af banen. Men ikke mange år før afvikledes cykelløb inden for mange discipliner. Til baneløb i 1890 var der således både løb for bicycler (dvs. væltepetere), bicycletter (almindelige cykler), tricykler, monocykler (ethjulede cykler), ”dobbelt Maskine” (dvs. tandem) samt ”for alle Maskiner”. Ja – dengang blev cyklen betegnet som ”en maskine”, og koblingen af menneskekroppen med maskinen blev her i industrialiseringens velmagtsdage set som pegende frem mod en fremtid fuld af fart og kraft.
Medaljer blev ikke kun uddelt til løb. I 1886 havde Dansk Cykle Union sat faste takster for, hvor langt man skulle kunne cykle på 12 timer for at kunne gøre sig fortjent til en guld-, sølv- eller bronzemedalje. Hvis man på et halvt døgn kunne tilbagelægge 23 mil (dvs. ca. 175 km) fik man bronze-medalje, mens der tildeltes sølv og guld for mindst 25 og 27 mil (hhv. 188 og 203 km). Gennemsnitshastigheden inklusive pauser for en guldmedalje var således 17 km/timen – og her skal man jo huske, at det foregik på høje væltepetere uden asfalt på vejene. En gartner fra Hvidkilde var en af de første på Fyn til at udfordre sig selv med et rekordløb. Det blev til en sølvmedalje, da tilbagelagde 25 ¼ Mil på landevejen fra Nyborg mod Svendborg på de fastsatte 12 timer. Rekordkørslerne fik dog en brat ende, da politiet i 1890 forbød al kapkørsel på landevejene. De ræsende cyklister forskrækkede nemlig hestene, der trak vogne på vejene, og med den høje hastighed og begrænsede mulighed for at bremse var de til fare for sig selv og den øvrige trafik på datidens landeveje.
På udstillingen ”Syv fede cykler”, der i øjeblikket vises på Borgmestergården i Nyborg, kan man blandt andet se en væltepeter fra 1880’erne, der har bragt en tømrer fra Aunslev på arbejde i Regstrup, samt en medaljesamling, der har tilhørt cykelrytterparret Hr. og Fru Grønning fra Nyborg, der sammen dyrkede tandemløb.
Af museumsinspektør Troels Malthe Borch. Artiklen er ligeledes bragt i Lokalavisen Nyborg d.d.
Kilder: Ib Vagn Hansen: Fra Th. Ellegaard til Palle Lykke. Fynsk cykelsport gennem 75 år. 1883-1958 og Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv.
Billedtekst: Gårdejer Hans Nielsen fra Ørbæk vandt Fyen Rundt i både 1897 og 1900. Han blev siden sognerådsformand i Ørbæk. Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv.
