YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Klumme: Danehoffet og Europa

Klumme af Ditlev Tamm, dr. jur. et phil. em. Udgivet i Lokalavisen Nyborg 21. februar 2024

Nyborg Slot, som i middelalderen var ramme om Danehoffet, hører med rette til topseværdighederne i Danmark. Der er måske ikke en helt snorlige linje til Folketinget i dag, men Danehoffet var nu en gang Danmarks først parlamentariske forsamling, og det betyder i denne sammenhæng, at det var en forsamling, hvor andre repræsentanter for rigets indbyggere mødte op ud over blot kongen og hans nærmeste kreds.

Vi kalder forsamlingen for Danehoffet, og så lyder det rigtig dansk. Men sandheden er, at den slags forsamlinger var et middelalderligt fænomen, som vi også finder i andre lande, og også før Danehoffet. Danehoffet er altså ikke enestående. Men det bliver det jo ikke mindre interessant af. Tværtimod!

Mange har hørt om det engelske frihedsbrev Magna Carta, som blev aftvunget kong Johan uden Land i 1215, og som bl.a. beskytter den personlige frihed i et dokument. Det ligner, men er meget mere detaljerigt end Erik Klippings såkaldte håndfæstning fra 1282, hvor Danehoffet nævnes første gang, men blot som et ”Hof”, der skal holdes en gang om året. Sådanne ”hoffer” holdt man også i Tyskland. Som Europas første egentlige parlamentariske forsamling regner man et møde, som blev indkaldt i kongeriget Leon, som i dag er en del af Spanien. Den er af organisationen UNESCO anerkendt som verdensarv. På samme måde er Danehoffet med i den danske såkaldte Demokratikanon, selv om forsamlingen nok ikke havde så meget med demokrati i vores forstand at gøre.

Danehoffet har altså sine europæiske fætre og kusiner i Spanien og England. Faktisk også i Ungarn, hvor man i 1222 vedtog en række bestemmelser, der i indhold minder om Erik Klippings håndfæstning. Det ungarske dokument kaldes ”Den Gyldne Bulle”, og det står i dagens Ungarn som symbol på landets parlamentariske traditioner.

Vi kunne også navne andre eksempler, og det gør jeg i den lille bog, som Østfynske Museer har udsendt om Danehoffet i europæisk belysning. Det er nemlig ikke så mærkeligt, at Danehoffet og Håndfæstningen fra 1282 har sine paralleller andre steder i Europa. Her diskuterede man nemlig også kongens magtbeføjelser. Fælles for Europa var den katolske kirke, og kirkens opfattelse af kongelig magt var, at kongen skulle herske som en retfærdig konge og ikke som en tyran, der undertrykte retten. Idealet var ret og retfærdighed, og ikke brutal voldsanvendelse.

Det er lige præcis det, som både Danehof og Håndfæstning står for. At der skal regeres efter lov og ret, og at de, som en beslutning vedrører, skal inddrages i beslutningsprocessen. Det er det, der er kernen i både middelalderens retsopfattelse og i vores, og det er til enhver tid værd at tænke på og holde fast i, når vi ser på det røde murstensslot i Nyborg.

Lad os så håbe, at vi snart kan få lov til at komme ind i bygningen igen og besøge den stemningsfulde Danehofsal, der rummer så vigtige minder.

Ditlev Tamms bog om Danehoffet kan købes i museets webshop. Klik på billedet for at gå til shoppen. Foto: Østfyns Museer

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!