Christian 3. genopstår på baggrund af historiske malerier og et relief fra Nyborg Slot

dec 5, 2025

Der skal laves flere figurer til den nye udstilling i den gamle kongefløj, når Nyborg Slot åbner i 2028. En af de konger, der skal foreviges som en figur, er Christian 3.

Den svenske skulptør Oscar Nilsson er i fuld gang med at få Nyborg Slots konger og dronninger til at genopstå, så man kan møde dem på slottet, når det åbner i 2028. Den første, han har kastet sig over, er Christian 3. Og det er ikke tilfældigt. For Christian 3. er en særdeles vigtig konge i Nyborg Slots historie. Det er under ham, at slottet har fået det udtryk, det har i dag, og det er ham, der har skabt den store riddersal på slottet og åbnet turneringspladsen, der den dag i dag er Nyborgs centrale torv.

Malerier, anetavle og et lille relief
Oscar Nilsson står ikke på helt bar bund, når han skal genskabe Christian 3. Han kan basere sig på flere malerier af kongen. Bl.a. maleriet af kongens ansigt, efter han er død. Det vurderes som værende ret realistisk. Desuden er der de to gengivelser af Christian 3, som man har kunnet – og også vil kunne opleve i fremtiden – i netop den store riddersal. Det ene er billedet af ham, hvor han står i centrum af sin egen store anetavle, og det andet er et lille relief i det våbenskjold, der er indstøbt i endevæggen i salen.

Læs også: Svensk skulptør skal bringe danske konger og dronninger til live på Nyborg Slot

Relief med Christian 3. på Nyborg Slot. Foto: Nyborg Slot
Relief med Christian 3. på Nyborg Slot. Foto: Nyborg Slot
Christian 3. på anetavle. Foto: Nyborg Slot
Christian 3. på anetavle. Foto: Nyborg Slot
Christian 3. som lig. Maleri af Jost Verheiden. Wikimedia Commons
Christian 3. som lig. Maleri af Jost Verheiden. Wikimedia Commons

Relateret indlæg

Da sodavand var sundt

Da sodavand var sundt

I dag er der vist ingen, der forbinder sodavand med sundhed. Tværtimod: I supermarkederne er sodavand placeret op og ned af øl, chips og slik. Sodavand hører til de syndige tilføjelser, når indkøbskurvens bund først er fyldt med artige gulerødder, rugbrød og fedtreduceret letmælk.

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!