YOUR CART

Ingen varer i kurven.

BORGMESTERGÅRDENS MADLAUG

Arbejder med traditionelle retter på brændekomfuret i Det Gule Køkken.

På Borgmestergården har vi etableret et Madlaug bestående af frivillige, der arbejder med  opskrifter, råvarer og madlavningsmetoder koncentreret omkring tidstypisk dansk mad fra 16-1700 tallet, set i forhold til Borgmestergårdens storhedstid som købmands- og borgmesterdomicil. Selvfølgelig kan 1800-tals mad også snige sig ind, særligt når tilberedningen sker på et brændekomfur.

Vi tilstræber, at madlauget ikke fristes til at anvende nutidige opskrifter eller hurtige løsninger af hensyn til autenticiteten i formidlingen af Borgmestergården som renæssancegård.

Formidlingen er nemlig en stor del af Madlaugets formål, hvor interesserede gæster kan snuse, smage og høre mere om metoderne og brug af datidens ressourcer, råvarer og teknikker.

 

DET PRAKTISKE

Laugets primære opgave er at formidle og lave smagsprøver til gæsterne i forbindelse med ferieaktiviteter på Borgmestergåden, samt i højsæsonen, hvor man eksempelvis kan mødes 1-2 gange om ugen og formidle madhistorie i Det Gule Køkken.

Maden laves på støbejernskomfuret i Det Gule Køkken, og så vidt muligt med urter/grøntsager fra museets have.

Vi tilbyder faglige kurser og møder med oplæring og idegenerering.

Kontaktperson: Museumsinspektør Sara A. Hanghøj
Email: [email protected]
Tlf: 24 29 87 42

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!