Anlægslov for Nyborg Slot vedtaget

dec 19, 2024

Torsdag d. 19. december 2024 var der 3. og sidste behandling af anlægsloven i forbindelse med ny formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
Lovforslaget blev vedtaget med et bredt politisk flertal.

96 stemte for
13 stemte imod
109 stemte i alt

Behandlingen i Folketinget kan ses her (tidskode 11:43:12)

En vigtig dag for Fyn og hele Danmark
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet:
”Jeg er en enormt glad mand i dag. Det er en vigtig dag for Fyn og hele Danmark. Nu er vi kommet et meget stort skridt videre i realiseringen af Nyborg Slot-projektet. Nyborg Slot fortjener at blive vist frem, for slottet har en utrolig stor betydning for Danmarkshistorien – det var blandt andet her landets første håndfæstning blev underskrevet i 1282 af Erik 5. Klipping. Nu kan vi endelig komme videre med projektet, så Danmarks ældste bevarede kongeborg igen kan åbnes for offentligheden”.

Læs hele Kulturministeriets pressemeddelelse

Om anlægsloven
Anlægsloven skal sikre at anlægsprojektet ved Nyborg Slot kan gennemføres, og at projektet er miljøgodkendt på baggrund af forudgående miljøundersøgelser. Kulturministeren får ansvaret og kompetencen til at gennemføre anlægsprojektet i sin helhed.

Se lovforslag

Se bilag, spørgsmål og svar m.m. i forbindelse med behandlingen af loven

Læs også

Augustinus Fonden støtter formidlingsprojekt på Nyborg Slot med stort millionbeløb

Anlægslov for Nyborg Slot

H.M. Dronning Margrethe fortsætter som protektor for Nyborg Slot

Finansieringen er på plads – ny bliver Slotsprojektet til virkelighed

Relateret indlæg

Kulturnat på Borgmestergården

Kulturnat på Borgmestergården

Vi har lavet et spændende program med udgangspunkt i vores nye særudstilling “Sodavand og Slik” samt slottet og byens historie. Der er gratis entré til Borgmestergården, og alle aktiviteter er gratis.

Sofa med en særlig historie

Sofa med en særlig historie

I Borgmestergårdens hyggelige Kaffestue står der en særlig rød veloursofa, hvori H.C. Andersen efter sigende skulle have siddet og fortalt historier.

Status på museets isbåd

Status på museets isbåd

På Lyøvej i Nyborg mødes seks frivillige hver onsdag og arbejder på at restaurere en isbåd. Og arbejdet skrider støt og roligt frem. Således er den første tofte nu sat i, der er lavet en mast-mockup, huller er repareret med egetræ i bunden og lærketræ foroven, og så...

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!