Kulturminister tager nye initiativer i Nyborg Slot-projektet

jun 22, 2023

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har orienteret Folketingets finansudvalg om, at han blandt andet igangsætter en miljøkonsekvens-vurdering af projektet.

Efter at byggeprojektet i december 2020 blev bremset af en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, mangler en forhøjelse af vagttårnet samt nybyggeri, der skal huse en udstillings- og formidlingsbygning.

Ministeren igangsætter nu en miljøkonsekvensvurdering og indleder forberedelserne til et kommende udbud. Miljøkonsekvensvurderingen igangsættes for at skabe fuld klarhed over projektets miljøpåvirkninger frem mod projektets realisering.

Udbudsprocessen skal lede frem mod valg af en totalrådgiver for projektet.

Det er fortsat en forudsætning for at kunne gennemføre projektet, at der kommer klarhed over finansieringen.

Miljøkonsekvensvurderingen og de kommende skridt frem mod et udbud forventes tilsammen at koste 2,5 mio. kr. Pengene hertil kommer fra den bevilling, der i forvejen er sat af til Nyborg Slot-projektet.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:
”Jeg arbejder målrettet for at genoptage Nyborg Slot-projektet, så danskerne kan få adgang til det nyrenoverede slot og får en formidlingsbygning, der kan fortælle historien om slottet. Inden vi igen kan gå i gang med at bygge, skal blandt andet miljøpåvirkningen af området undersøges grundigt. Det arbejde sætter jeg gang i nu – både for at sikre den lokale natur og for at gøre det muligt at rykke hurtigere og få vedtaget en anlægslov, hvis finansieringen falder på plads. I den kommende tid vil jeg arbejde videre med at sikre den fornødne finansiering til færdiggørelsen af projektet.”

Ministeren har i et aktstykke orienteret Folketingets Finansudvalg om de nye skridt.
Læs aktstykket her.

Pressemeddelelse Kulturministeriet

Andre Nyheder fra Nyborg Slot og Kulturarv

Relateret indlæg

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Østfyns Museer er en del af forskningsprojektet ”Veteraner i arkæologien”, hvor veteraner hjælper med at afsøge udvalgte områder med metaldetektorer. Veteraner kan nemlig med deres særlige viden og erfaring berige slagmarksforskningen i Nyborg og andre steder i landet.

Følg slotsprojektet live

Følg slotsprojektet live

Slotsprojektet inviterer alle interesserede med ind på byggepladsen. Der er nemlig sat et kamera op på kongefløjen, der filmer hver eneste dag under byggeriet.

Et hårstrå ad gangen

Et hårstrå ad gangen

Ægte hår fra ni donorer bliver nu til fem naturtro konger og dronninger på Nyborg Slot. Stor tak til alle, der har budt ind med hår og skæg. Det gør en reel forskel for, hvordan vi kan fortælle historien.

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!