Byvandringer med sans for detaljer

aug 12, 2021

Turen går til Torvet og Rosenbækken. Hør om byens huse og steder fortalt af Peder Gammel og Aksel Andersen.

Nyborg Lokalhistorisk Arkiv og Østfyns Museer inviterer til to byvandringer i sensommeren. Turene varer begge cirka en times tid. Den første tur går Torvet rundt, mens den anden følger Rosenbækken. Målet med turene er at gå lidt dybere ned i stedernes historie, og på torveturen vil der blive fortalt om slotsmøllen og torvets andre bygninger, mens Rosenbæk-turen vil tage gæsterne med på tur til bygningerne langs Nyborgs gamle skidtrende.

”Vi glæder os meget til denne fælles rundvisning, som vil sætte fokus både på det historiske og det arkitektoniske.”, fortæller Aksel Andersen, der er frivillig både på museet og arkivet, og som sammen med Nyborg Lokalhistoriske Arkivs Peder Gammel står for turene.

Første bytur bliver onsdag den 25. august kl. 19, hvor turen går rundt langs Nyborgs torv med start ved Slotsmøllen. Anden bytur er onsdag den 15. september kl. 19. Her går turen til Rosenbækken, som er Nyborgs gamle skidtrende, hvor man i dag kan få et indblik i det historiske Nyborg set fra bagsiden. Turen starter ved Vor Frue Kirke. Navnet ”Rosenbækken” er ironisk ment; oprindeligt har der ikke lugtet af roser.

Turene er gratis, og deltagelse kræver ikke tilmelding.

  • Torvet rundt 25/8 kl. 19. Læs mere her.
  • Langs Rosenbækken 15/9 kl. 19. Læs mere her.

Vedhæftet billede:

  • Fotografi af Nyborg Torv fra 1898. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv

Relateret indlæg

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Østfyns Museer er en del af forskningsprojektet ”Veteraner i arkæologien”, hvor veteraner hjælper med at afsøge udvalgte områder med metaldetektorer. Veteraner kan nemlig med deres særlige viden og erfaring berige slagmarksforskningen i Nyborg og andre steder i landet.

Følg slotsprojektet live

Følg slotsprojektet live

Slotsprojektet inviterer alle interesserede med ind på byggepladsen. Der er nemlig sat et kamera op på kongefløjen, der filmer hver eneste dag under byggeriet.

Et hårstrå ad gangen

Et hårstrå ad gangen

Ægte hår fra ni donorer bliver nu til fem naturtro konger og dronninger på Nyborg Slot. Stor tak til alle, der har budt ind med hår og skæg. Det gør en reel forskel for, hvordan vi kan fortælle historien.

Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om vores aktiviteter og udstillinger 

Du er blevet tilmeldt!