Marionetdukke for stormandsvældet

Klumme af museumsinspektør Jonas Kragegaard til Lokalavisen Nyborg.

I Nyborg er sommeren synonym med lugten af hestepærer og pandekager, lyden af lutmusik og rustningsklirren og ikke mindst synet af massevis af venner… og naboer klædt i dragter, der gik af mode for mere end 500 år siden. Det drejer sig selvfølgelig om det årlige Danehof, hvor borgere og besøgende kan træde ind i middelalderens liv og leben – alt sammen med afsæt i Nyborgs unikke kulturarv som hjemsted for kongernes parlament, Danehoffet på Nyborg Slot.

Historiske markeder og festivaler er bestemt ikke unikke for Østfyn, men det, der er særligt, er, at Danehof i Nyborg hvert år tager afsæt i ægte personer og temaer, som var centrum for borgernes liv i middelalderen, og i år er bestemt ingen undtagelse. Men i år er årets regent ikke noget magtfuldkommen konge. Årets regent er tværtimod en 11-årig dreng, der så sig udnyttet som marionetdukke af et grådigt stormandsvælde ført an af den berygtede Grev Gerhard.

Nykronet kransekagefigur
I 1326, for præcis 700 år siden, var kong Christoffer 2. blevet smidt på porten for at have brudt sin meget restriktive håndfæstning samt for sin manglende evne til at tilbagebetale den gæld, han skyldte et stigende antal udenlandske panthavere. Den største af disse, grev Gerhard III af Holsten (i Danmark bedre kendt som Grev Gert eller Den Kullede Greve), havde sat sig i spidsen for den sammenslutning af stormænd, der fik væltet Christoffer af tronen. Til at være ny konge valgte Gerhard sin nevø, den kun 11årige Valdemar, der allerede bar den fornemme titel som hertug af Slesvig.

På Danehoffet i Nyborg i 1326 blev den nykronede kong Valdemar 3. ført frem som en kransekagefigur, og grev Gerhard blev udnævnt til formynder og fik en række andre kostbare beføjelser. Det samme gjorde mange af Gerhards allierede og sammensvorne – en sand privilegiebuffet var begyndt, og den danske kongemagt blev reduceret til en marionetdukke for stormandsvældet.
Det var også på dette Danehof, at Constitutio Valdemariana skulle være blevet indført den bestemmelse, der for eftertiden skulle betyde adskillelsen af Slesvig fra Kongeriget Danmark, noget som fik betydning helt frem til genforeningen i 1920.

Lovløs og kaotisk tid
Tendensen med den svækkede kongemagt fortsatte efter 1326, hvor Den Kullede Greve, efter at hans tidligere allierede havde vendt sig imod ham, tvang sin nevø til at give kronen tilbage til kong Christoffer, mens han selv høstede frugten af de mange konflikter og stod med herredømmet over hele Jylland og Fyn.
Det hele kulminerede efter Christoffers død med otte års interregnum, de otte kongeløse år, en lovløs og kaotisk tid, hvor hele det danske kongerige enten var forlenet eller pantsat til Gerhard og hans fætter, grev Johan den Milde. Danmark var dermed opløst i alt andet end navn, og først i 1340, efter mordet på Gerhard ved folkehelten Niels Ebbesens hånd, fik Danmark igen en stærk konge i skikkelse af Valdemar Atterdag.

Utraditionelt regentpar
Netop barnekongen Valdemar 3. og hans onkel, Den Kullede Greve, er det lidt utraditionelle regentpar, som skal stå i spidsen for årets Danehof-festival. Men selvom historien kan være barsk, så lover vi, at oplevelsen til Danehof altid vil være både familievenlig, underholdende og lærerig for alle besøgende, uanset om det er ens første besøg, eller om man er tilbagevendende festivalgænger

Læs mere om Danehof – en middelalderfestival i verdensklasse her