6. maj 2020

Voldhistorie på egen hånd

Gå en historisk vandring på Nyborg Vold. Lad dig inspirere til turen med film, hvor vi fortæller om voldens historie og funktion.

Det populære arrangement “Nyborg skyder sommeren ind”, der hvert år afholdes på voldanlægget i Nyborg, er i år aflyst på grund af corona-situationen. Det skulle ellers have løbet af stablen den 7. maj. Men derfor kan man jo godt unde sig selv en tur på voldene alligevel!
Man kan faktisk opleve et helt historisk vingesus ved at gå sådan en tur på voldene. De er blev bygget, udvidet og forandret gennem århundreder. Mange rygge har måttet tynges af det tunge arbejde.
Hvis det historiske vingesus lige mangler at blive pustet i gang, har vi lavet to små film, hvor museumsinspektør Nicolai Knudsen forklarer, hvorfor voldene er bygget, som de er.
Vi håber, at vi med denne opfordring kan inspirere jer til at gå en tur på voldene og have blik for den historie, som I går i. God fornøjelse!

Historie på volden #1: Voldens historie kort fortalt

Historie på volden #2: Sådan fungerer et voldanlæg