fbpx
23. juni 2021

Sommerferien begynder på kulturskyen.dk

Igen i år finder du en oversigt over alt det du kan lave i din sommerferie som barn eller ung i Nyborg Kommune på kulturskyen.dk, og der er mange sjove ting på programmet.

Noget for enhver smag
Nu er det igen blevet tid til ferie, hygge, solskin og sjov i Nyborg Kommune, og sommerferien byder på noget for enhver smag. Denne sommer kan du danse løs til tossede børnekoncerter, boltre dig i et sandt slaraffenland, drage på sørøversejltur på Storebælt, lege som i gamle dage, lære at lave gode film på din smartphone, gå på eventyr i bøgernes eventyrlige univers og meget mere. Rigtig god fornøjelse.

Kulturskyen samler kulturen
Kulturskyen er Nyborg Kommunes kulturplatform for børn og unge. Her kan du planlægge dine ferieaktiviteter i alle årets skoleferier eller finde din næste kreative fritidsinteresse. Det er de fem lokale kulturinstitutioner Østfyns Museer, Nyborg Ungdomsskole, Nyborg Musikskole, Bastionen og Nyborg Bibliotek, der står bag Kulturskyen.

Alle arrangementerne tager naturligvis højde for sundhedsmyndighedernes anbefalinger og retningslinjer ift. coronasmitte.