9. november 2020

Numre med affektionsværdi

Niels Urban Sørensen returnerer to nummersten til Torvet. Igennem over 100 år har de angivet stadepladserne på Torvet for familiens slagterforretning.

Niels Urban Sørensen returnerer to nummersten til Torvet. Igennem over 100 år har de angivet stadepladserne på Torvet for familiens slagterforretning.

I over 100 år havde Niels Urban Sørensens far, farfar, oldefar og tipoldefar stadeplads nummer 53 og 54 på Torvet i Nyborg. Nu vender de to nummersten fra stadepladsen tilbage til Torvet.

”Stenene har i højeste grad affektionsværdi. Jeg havde egentlig tænkt, at de skulle have en plads på familiens gravsted. Men det her er bedre. Det er en god afslutning på den historie, ” siger Niels Urban Sørensen.

Foto af slagtermester Urban Sørensen med sit personale foran slagterforretningen omkring i 1970’erne.
Foto af slagtermester Urban Sørensen med sit personale foran slagterforretningen omkring i 1970’erne.

 

I 1856 fik Niels Urban Sørensens tipoldefar borgerskab i Nyborg og stadeplads på Torvet. Siden gik forretningen i arv fra far til søn indtil 1976. Da Torvet i 1960’erne blev omlagt til parkeringsplads, fik Niels Urban Sørensens far, der var fjerde-generations slagtermester i Nyborg, lov at overtage de to nummersten fra familiens stadeplads. Siden har stenene befundet sig på terrassen i familiens sommerhus.

Niels Urban Sørensen far gik som dreng ærinder for sin far i Nyborg med dette slagtertrug.
Niels Urban Sørensen far gik som dreng ærinder for sin far i Nyborg med dette slagtertrug.