fbpx
25. marts 2013

Kongens Fadebur skudt i gang


120 glade nyborgensere og andet godtfolk havde indfundet sig i
riddersalen på Nyborg Slot til en storslået middag under
overskriften “Kongens Fadebur”.
Middagen bestod af mad tilberedt af råvarer fra det oprindelige
“Nyborg Len”, et område som dækker hele det østlige Fyn, og som var
det område, der i middelalderen leverede råvarer og
fødevareprodukter til kongens hof i Nyborg. Det var kokken Rasmus
Kirk Henriksen fra Restaurant Teglværksskoven, der stod bag
middagen.
Middagen i riddersalen var startskuddet på et stort
netværksprojekt for fødevareproducenter, restauratører og museum på
Østfyn. Et projekt der skal skabe udvikling af nye produkter,
formidling og kulinariske oplevelser med udgangspunkt i gode
kvalitetsfødevarer og unik historie.
Middagen, der løb af stablen d. 29. januar, er den første af fire
i 2013, så hvis du ikke var med kan du nå det endnu. Se mere om
Kongens Fadebur og middagene her.
Se billeder fra middagen i riddersalen her: