fbpx
26. november 2020

Forstå Torvet

Ny udstilling i formidlingspavillonen forklarer Torvets historiske spor og viser udvalgte arkæologiske fund.

Når det nye Torv åbner fredag den 27. november vil Nyborgs borgere kunne glæde sig over en fantastisk smuk ny plads med egetræ, vandkunst og ikke mindst – her i juletiden – det majestætiske juletræ midt på pladsen. Men for den nysgerrige torvegænger melder der sig også en masse spørgsmål: Hvorfor ser vandkunsten ud, som den gør? Hvorfor er der numre på nogle af brostenene? Hvorfor en eg og ikke en bøg? Alle disse spørgsmål er gode og har også gode og interessante svar.

I en ny udstilling i formidlingspavillonen på Stendamsgade får man nu en forklaring på de mange historiske spor på Torvet. Desuden kan man se nogle af de interessante fund, der blev gjort ved de arkæologiske udgravninger forud for Torvets nyanlæggelse. Blandt andet kan man se en lille, smuk sko i læder fra 1300-tallet, som er blevet nænsomt konserveret, så den – næsten – fremstår som ny. Man kan også se et lille fingerbøl og en terning, og så er et af de vandrør, som formodes at stamme fra Christian 3.’s fremsynede vandforsyningssystem i 1500-tallet, udstillet.

Udstillingen er åben onsdage, torsdag og fredage kl. 14-16 samt lørdage kl. 12-14. På dagen for Torvets indvielse, den 27. november, er der åbent allerede fra kl. 10. Vær opmærksom på, at mundbind er påkrævet, og at der maksimalt må være fire gæster ad gangen i pavillonen. Uden for åbningstiden kan de fleste af de udstillede arkæologiske genstande beses fra vinduerne.

Og så til svarene på de tre gode spørgsmål ovenfor: 1) Vandkunsten former Christian 3.’s monogram, som er et C med en krone over. Det var Christian 3., der i 1550’erne fik anlagt Torvet som sin kongelige turneringsplads. 2) Brostenene med numre på er oprindelige nummersten, der angav stadepladser for handlende på Torvet. 3) Egetræet henviser til Reformationen i Danmark, som Christian 3. gennemførte i 1536. Egetræet bliver traditionelt forbundet med såvel kongemagten som Luther og protestantismen.