fbpx
29. december 2020

Et fyrstespejl for renæssancekongen

Vandet og spejlet var centrale elementer i Christian 3.’s ambitioner for Nyborg. Derfor bliver vandkunsten på Torvet til et vandspejl hver aften kl. 19-21 på hverdage og 20-22 i weekender.

En af dette års vigtige begivenheder i Nyborg var åbningen af det renoverede Nyborg Torv den 27. november. Den formelle del af åbningen foregik ved vandkunsten, og det var på ingen måder tilfældigt. Springvandet sammenfatter nemlig på mange måder essensen i Christian 3. s projekt i Nyborg: Ideen om et imponerende fyrstespejl for renæssancekongen.

Christian 3. investerede massivt i Nyborg
Den nye vandkunst på Torvet er en hilsen til Christian 3. (1536-59), som transformerede Nyborg til en smuk residensstad, der var en renæssancekonge værdig. Vandkunstens 62 synlige dyser udgør Christian 3. s monogram, det kronede C, og er desuden en reference til både vandet og spejlet, der indgik centralt i Christian 3. s projekt. I 1536 indførte Christian 3. reformationen i Danmark, og kongemagten blev herved styrket økonomisk, organisatorisk og ideologisk. Det afspejlede sig også snart i Nyborg, hvor Christian 3. investerede massivt og skabte et egentligt fyrstespejl. Begrebet ” fyrstespejl” benyttes ofte om et litterært værk, der indeholder regler for en fyrstes liv og regering, for eksempel magt, retfærdighed, moral og lignende. Men begrebet er også velegnet til at beskrive idéen om magten i fysisk form. Som sådan er fyrstespejlet et udtryk for magtens iscenesættelse og fyrstens forsvar af sit rige.

Spejl på kongens magt og pragt
I rigets nye residensstad skulle det fyrstelige anlæg stråle og imponere. Og det kom det til: Christian 3. byggede residensslottet færdigt som et massivt firfløjet anlæg, og rundt om det skabte han et fyrstekvarter og en ny kongelig turneringsplads. Når undersåtterne rejste fra Øst-til Vestdanmark eller modsat, så gik turen gennem Nyborg, via Rigets Hovedstrøg, på tværs af kongens nye plads og dermed også lige forbi hans mægtige slot. Den røde teglstensbygning med den massive ringmur og det høje vagttårn har utvivlsomt været et imponerende skue for de forbipasserende. Men pladsen skulle ikke blot passeres. Det var også her, de kongelige turneringer fandt sted – ligeledes som en demonstration af kongens altdominerende magt og pragt.

Visionær vandforsyning
Christian 3. s anlæg omfattede også processionspladserne ved Kongens Skibsbro og Landporten, udbygningen af fæstningsanlægget samt en lang række andre ikoner som den nye bydel, Nyenstad, den kongelige dyrehave, den store slotssø og ikke mindst den komplekse udbygning af kanalsystemet med ny møllegrav og mølle samt vandforsyning til både slot og by. Vandet blev ledt rundt i store, udborede egetræsstammer, som endda blev ført helt ind til byens huse og gårde. Museets arkæologer har fundet fine eksemplarer af disse egetræsrør både på Slotsholmen, Torvet og flere steder rundt i byen. Vandforsyningssystemet var helt enestående og forud for sin tid, og dets lige findes – så vidt vides – kun i Wittenberg, hvor reformationskongen havde tætte forbindelser til Martin Luther med flere. Derfor er Christian 3. også om nogen vandforsyningens konge.

Hyldest til en handlekraftig konge
Den smukke vandkunst er en hyldest til den handlekraftige Christian 3., som manifesterede og spejlede sin magt i Nyborgs fysiske byrum, men som også sørgede for rindende vand til byens indbyggere. Derfor var det netop ved vandkunsten, at champagneproppen sprang, da Borgmesteren åbnede Torvet for nu snart et par uger siden. Et spejl på kongens magt og pragt, men også et samlende ikon på Torvet, som skal give det liv – nu og fremover.